Praktiske informationer og regler

Studie- og ordensregler på EUD og EUX | Praktiske informationer og regler

Ankomst til skolen

Cykler og knallerter skal anbringes i stativerne ved skolens bygninger på Bredhøjvej. Biler parkeres på skolens parkeringspladser ved Bredhøjvej 14, Kejlstrupvej 73 og 85. På skolen forefindes elevatorer som du kan benytte hvis du er er gangbesværet. Læs mere om transport og parkering

Bøger

Skolen anvender både fysiske bøger og i-bøger til fagene. I visse fag anvendes bøger, som lånes på skolen. Udlånene bliver elektronisk registreret via skolens stregkodesystem. Mister du en bog i løbet af skoleåret, kan du henvende dig til din kontaktlærer eller faglærer, og modtage en ny bog mod betaling. Bøger, der mangler ved den endelige bogaflevering, skal erstattes.

Oprydning og ansvar

Alle elever har ansvaret for oprydning i klasselokaler og fællesarealer. Lokalerne forlades ikke før oprydningen er fuldført.

Alle elever har et fælles ansvar for at drage omsorg for skolen og dens faciliteter.

Værdigenstande

Du skal tage dine værdigenstande med, når du forlader et lokale. Skolen kan ikke påtage sig ansvar for penge, overtøj, cykler, knallerter og andre værdigenstande, der medbringes på skolen. Vi anbefaler, at du/dine forældre selv tegner relevante forsikringer.

Mobiltelefoner

Din mobiltelefon skal være på lydløs i taske/lomme, og må kun anvendes i timerne i visse arbejdssituationer efter lærerens anvisning.

Lyd, billede og videooptagelse

Lyd, billede og videooptagelse af skolens personale er ikke tilladt, med mindre den pågældende har givet tilladelse til at blive optaget i den konkrete situation.

Brug af knive på College360

Gastronom- og tjeneruddannelsen

Knive er tilladt som en del af undervisningen på gastronom- og tjeneruddannelsen. De må kun bruges på skolen og skal opbevares i aflåste skabe, når de ikke er i brug.

Elever på gastronom- og tjeneruddannelsen skal transportere knive i lukkede tasker til og fra skolen og undgå unødige stop på vejen. Knivene må kun medbringes hjem, hvis det er nødvendigt.

Øvrige uddannelser

Kun hobbyknive med knækblade må bruges og kun i de fag, hvor de er nødvendige.

Elever på andre uddannelser må ikke transportere knive, undtagen hobbyknive til undervisningsbrug.

Overtrædelse af regler om brug og transport af knive

Overtrædelser kan føre til bortvisning eller politianmeldelse.

Ansvar

Skolen informerer om reglerne, men det er elevens ansvar at overholde dem.

Brug for en
EUD vejleder?

Vejleder

Irene Bruus

Studievejleder på EUD/EUX

    Uddannelse
    • EUD
    • EUX
    Retning
    • Business
    • Grundforløb 1

Vejleder

Susan Majbritt Bay Thomsen

Studievejleder på EUD/EUX

    Uddannelse
    • EUD
    • EUX
    Retning
    • Håndværk & Design
    • Auto

Vejleder

Søren Kops Hansen

Studievejleder på EUD/EUX

    Uddannelse
    • EUD
    • EUX
    Retning
    • Hotel og Restaurant
    • Håndværk & Design

Besøg os

Vi afholder jævnligt informationsarrangementer, hvor du har mulighed for at besøge os og stille alle dine spørgsmål. Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for vejledning eller ønsker en rundvisning.