IT og spiludvikling

Dit springbræt til en karriere inden for IT og programmering

Har du interesse for spil, kodning og digital formidling? Eller bare én af de tre? Så har vi den helt rigtige studieretning til dig. IT og spiludvikling er dit springbræt til videregående uddannelser inden for en branche, hvor der er stor efterspørgsel på arbejdskraft.
Tilmelding
It-elever udvikler spil på computeren

IT og spiludvikling

Lær at udvikle spil, skabe reklamefilm og designe logoer

Studieretningen IT og spiludvikling er relevant for dig, der gerne vil noget seriøst med dine evner inden for It og programmering. Du behøver ikke at kunne en masse fra starten, men hvis du har en naturlig interesse for den digitale verden og ser dig selv som en problemløser, så er studieretningen et godt sted at udvikle dine kompetencer. Du kommer til at berøre emner som kodning, sikkerhed, digital kommunikation og applikationer. Du vil komme til at arbejde med spændende projekter, hvor du bl.a. lærer at udvikle spil, skabe reklamefilm og designe logoer.

Hvad lærer jeg i studieretningsfagene på IT og spiludvkling?

I Kommunikation og it A lærer du at udvikle grafiske produkter, som logoer og reklamefilm, baseret på målgruppeanalyse og brugervenlighed. Du kommer til at arbejde med at teste, optimere og tilpasse dit design, så du kan skabe målrettede digitale budskaber.

I programmering B lærer du gennem kodning at skabe interaktive løsninger til hjemmesider og apps. Vi bruger teknisk og kreativ tænkning til at identificere og løse problemstillinger, når vi udvikler og arbejder i applikationer og programmer. Du får kendskab til relevante programmer inden for udvikling af grafisk materiale og programmering, herunder Adobes kreative programmer og Microsofts Visual Studios.

Hvad kan jeg bruge IT og spiludvikling til i fremtiden?

Som student fra studieretningen It og spiludvikling vil du have gode muligheder for at få arbejde inden for it og programmering. Du får også adgang til en lang række relevante videregående uddannelser: bl.a. Kommunikation og it, Informationsvidenskab, Datamatiker

Se videoen og hør HTX eleverne Tobias og Kristine fortælle om, hvorfor de har valgt studieretningen IT og spiludvikling. 

5 Gode grunde til at starte på IT og spiludvikling

Gode job- og videreuddannelsesmuligheder

Der mange muligheder for jobs og videreuddannelse inden for IT og Spiludvikling.

Internationale muligheder

Der er gode muligheder for at bruge den opnåede viden i udlandet, hvis du drømmer om at få globale karrieremuligheder.

Udsigt til god løn

Vælger du at gøre karriere inden for IT, programmering eller spiludvikling, er der gode lønninger at finde i fagene.

Realistiske løsningsforslag

Vi laver konkrete løsningsforslag til virkelige problemstillinger, så du får et virkelighedsnært indblik i branchen.

Relevant studieretning

Kompetencerne inden for IT og spiludvikling er efterspurgte i erhvervslivet, så du får en relevant gymnasial uddannelse med gode kompetencer, som du kan benytte i fremtiden.

Der bliver god mulighed for at hygge sig med klassekammeraterne i dine tre gymnasieår

Htx Livet Paa Skolen Graeskar

Du kommer på relevante studieture og ekskursioner under din gymnasietid.

Htx Livet Paa Skolen Studietur Tre Venner

Traditionen tro skal der pyntes til jul og der hygges med juleklip og julemusik

HTX Livet Paa Skolen Julklip

Får du lyst til et afbræk fra den vanlige undervisning, kan du tilmelde dig en masterclass. Her i fransk bagværk.

Hhx Masterclass Fransk Bagvaerk

Du kommer til at arbejde med dine egne projekter og idéer

Htx It Og Spiludvikling Pige Programmering

Der er god stemning og højt humør i undervisningen

HTX Livet Paa Skolen Undervisning Humoer

Alle nye HTX-elever er på introduktionstur på Fort Østerlund

HTX Livet Paa Skolen Introtur Sammenhold

Hygge, højt humør og fællesskab på sidste skoledag for 2. årgang

HTX Livet Paa Skolen Sidste Skoledag

Hverdagen på IT og spiludvikling

Du får hurtigt en hverdag på HTX med andre elever, som har samme interesser, som dig. Et engageret elevråd sørger løbende for aktiviteter for alle; brætspil, fastelavnsfest, LAN-party, fredagshygge, græskarudskæring og…

Fag og muligheder med IT og spiludvikling

På studieretningen IT får du studieretningsfagene Kommunikation og it A og Programmering B. Fagenes projekter tager udgangspunkt i de krav og produkter, som findes ude i erhvervslivet. Der er blandt andet samarbejde med virksomheder og input fra Universiteter og eksterne samarbejdspartnere. I flere forløb er du selv med til at bestemme, hvad du har lyst til at arbejde med, hvilket skaber motivation for fagene.

Du kan se eksempler på nuværende elevers arbejde på HTX IT, som er elevernes hjemmeside

Fag på studieretningen IT og spiludvikling

Når du har valgt studieretning, toner du din uddannelse med to studieretningsfag. På IT og spiludvikling vil du få studieretningsfagene Kommunikation og it A og Programmering B. I studieretningsfagene specialiserer du dig i spændende emner såsom animation, branding, interface design, webudvikling, software, programmeringssprog, mm. Du arbejder således både med en grundlæggende forståelse af software og IT samt med, hvordan du anvender digitale teknologier til at kommunikere effektivt med forskellige målgrupper. IT og spiludvikling er en studieretning for dig, der elsker at designe og programmere medieprodukter samt drømmer om at være med på forreste række i en verden, hvor Airbnb, Snapchat og Netflix kun er begyndelsen på fremtidens digitale innovationsbølge.

Læs mere om Fag på studieretningen IT og spiludvikling

Din fremtid med IT

Fremtiden er fyldt med muligheder for dig som har valgt HTX fordi du er bedre rustet til en verden i forandring end andre.

Læs mere om Din fremtid med IT

Fællesskab og studiemiljø

Talentudvikling

Studieture

På HTX kommer du på flere studieture og udflugter. Turene handler om at arbejde med det faglige på nye måder og skabe fællesskab gennem fælles oplevelser.

Læs mere om Studieture

IT og spiludvikling

År 1

År 2

År 3

Grundforløb

Studieretningsforløb

Studie start

August

Optagelse

August

Varighed

3 år

Økonomi

SU

Ansøgning

Ansøg her

Mød elever og tidligere elever

HTX elev - IT og Spiludvikling
IT og spiludvikling

Sigurd Stride

Vi lærer alt inden for hjemmesidedesign og programmering, og man kan mærke,, at folk er her på HTX for at lære. Det er super fedt. Da jeg startede, var jeg meget sikker på, hvad jeg vil, men nu er jeg blevet mere i tvivl, fordi jeg har fundet ud af, de mange muligheder jeg får.

Kom til vores infoevent

Vi afholder jævnligt informationsarrangementer, hvor du har mulighed for at besøge os og stille alle dine spørgsmål.