Projektet kommer til at berøre alle uddannelser på Håndværk og Design. Nyt udstyr vil bringe skolens udstyr på højde med brancherne og gøre uddannelserne mere attraktive og meningsfulde for vores elever. Her kan du læse mere om, hvad der kommer til at ske på de enkelte uddannelser.
Smedeuddannelsen
Smedeuddannelsen skal bringes på højde med branchen ved anskaffelse af nye maskiner og teknologi f.eks. kantbukker, pladesaks og en fiberlaser. Dette er med til at gøre vores nuværende demolab med svejserobot anvendeligt, da den kræver at ovenstående teknologi er opdateret for at fungere optimalt og lave produkter af nødvendig tolerance. Demolabet er tænkt som et vindue ind i branchen, hvor vi kan arbejde med faget og vise det frem. Vi vil koble et svejsekamera til en projektor, så vi i trygge omgivelser kan vise elever den spændende verden inden for svejsning.
Skilteteknikeruddannelsen
Som landsskole for skilteteknikerne ønsker vi at præsentere vores elever for de aktuelle teknikker og maskiner, som anvendes i branchen. Med anskaffelse af UW-printer, storformats-printer og
fræser vil vi synliggøre de håndværksmæssige teknikker, som viser, at faget er mere end grafisk design og bringe vores maskinpark op på niveau med branchen. Det vil det fremme transfer mellem virksomhed og skole for vores elever. Skilt & Print branchen og vores elever efterspørger mere basale håndværksmæssige færdigheder inden for montageteknikker. Dette vil vi gerne imødekomme ved at lave faciliteter til træning af montage. Med en ny montagevæg med gips, mursten og fermacell vil vi øve elevernes færdigheder inden for befæstelse.
Elektrikeruddannelsen
Der er udviklet nyt elektriker grundforløb, som stiller krav til at eleverne skal undervises i
blokprogrammering, hvilket man bruger PLC til. PLC er en programmerbar computer, hvor der kan sættes forskellige scenarier ind, som erstatter de ældre relæer. Elektrikeruddannelsen rummer mange muligheder for at specialisere sig i forskellige områder, eksempelvis Robot-elteknik. Vi vil gerne synliggøre, at der findes andet end den traditionelle huselektriker. Vi vil præsentere kommende og nuværende elever for Robotteknologi og derved øge rekrutteringen af elever, som har interesse i dette område, et område, som også erhvervslivet efterspørger.