Når du har valgt studieretning, toner du din HHX uddannelse med to studieretningsfag. På Innovation vil du få studieretningsfagene Afsætning A og Innovation B.
Fra idéudvikling til succesfuld forretningsmodel
Innovation B er et samfundsvidenskabeligt fag, der arbejder med viden, kundskaber og kompetencer lige fra idégenerering og udarbejdelse af prototyper til strategi og forretningsplaner. Faget giver med andre ord færdigheder til at arbejde med processerne fra idé til værdiskabende handling både som iværksætter og i forskellige typer virksomheder og organisationer. Derudover handler faget om innovations betydning på såvel individ-, virksomheds- og samfundsniveau.
Afsætning A handler om salg på det nationale og internationale marked. Faget fokuserer på emneområder som: strategi, kunders købsadfærd, konkurrenceforhold, markedsanalyse, målgruppevalg, marketingmix, internationalisering og informationssøgning. Du lærer at analysere virksomheders interne og eksterne forhold ved hjælp af forskellige teoretiske modeller og herudfra give begrundede selvstændige forslag til løsning af problemstillinger i virksomheden.
Fælles for de to studieretningsfag er, at du lærer at bruge modeller og værktøjer til at løse aktuelle problemstillinger for en virksomhed.
Fag på Innovation fordelt på dine 3 gymnasieår
Læs mere om fagenes indhold.