Med en studentereksamen fra Handelsgymnasiet åbner du op for mange fremtidsmuligheder. Du får adgang til universiteter, handelshøjskoler og andre videregående uddannelser. Du kan også søge en elevplads i Danmark eller udlandet eller stifte din egen virksomhed og blive selvstændig.
Mange elever fra studieretningen Global business vælger en videregående uddannelse inden for f.eks. økonomi, marketing og sprog. Det er også oplagt at læse videre inden for Globale forretningssystemer, International virksomhedsøkonomi med fremmedsprog, Global Business Informatics eller en kombination af netop det, du brænder for
På Adgangskortet.dk kan du se alle de videregående uddannelser, du får adgang til med en HHX på linjen Global business.
Du kan alternativt vælge at fortsætte i et uddannelsesforløb som elev i en virksomhed med 2 års oplæring inden for kontor, handel, detail eller finans. Eleverne fortsætter typisk i virksomheder inden for regnskab og økonomi, salg eller indkøb.
Drømmer du om at bo og arbejde i udlandet? Som elev på studieretningen Global business vil et oplæringsophold i udlandet gennem OPU-ordningen styrke dit internationale udsyn yderligere. OPU står for oplæring i udlandet.
HHX-uddannelsen giver efterfølgende også mulighed for at starte egen virksomhed.