Eksempler på opgaver om AI

Skrivedage på HHX: 1.g'erne udforsker AI i danskfaget

Nyheder | Skrivedage på HHX: 1.g'erne udforsker AI i danskfaget

04 apr. 2025

HHX

Hvordan påvirker kunstig intelligens vores måde at skrive og forstå tekster på? Det spørgsmål undersøger 1.g’erne i disse dage hvor de har skrivedage med fokus på kunstig intelligens.

Dagen begynder med, at eleverne læser artiklen "TikTok er en ven, jeg hader". Gennem en række AI-øvelser arbejder de derefter med at analysere teksten og afprøve, hvordan AI kan bruges som et værktøj i tekstforståelse og argumentation.

I den første øvelse eksperimenterer eleverne med ChatGPT ved at bruge specifikke prompts til at analysere tekstens virkemidler. De undersøger blandt andet hyppigt forekommende ord, billedsprog og tekstens hensigt. Derefter sammenligner de AI’s analyser med deres egne og vurderer, hvor præcise svarene er.

Den næste øvelse sætter fokus på AI’s evne til at argumentere. Eleverne formulerer diskussionsspørgsmål og skriver selv en argumenterende tekst – før de lader AI svare på samme spørgsmål. De sammenligner de to svar og diskuterer, hvilke kendetegn der afslører henholdsvis den menneskeskrevne og den AI-genererede tekst.

Til sidst får eleverne mulighed for at interviewe en "virtuel" CEO fra TikTok, hvor AI bliver bedt om at forsvare platformen mod kritiske spørgsmål. Det giver anledning til refleksion over AI’s evne til at argumentere og overbevise – og hvorvidt den kan erstatte menneskelig forståelse og nuancer.

Skrivedagen giver eleverne et indblik i, hvordan AI kan bruges både som et redskab og en udfordring i danskfaget – og ikke mindst vigtigheden af at forholde sig kritisk til AI-genererede svar.

HHX

27 apr. 2026

HHX inviterer til Dimission og Les Lanciers

Kære 3.g elever og forældre på Handelsgymnasiet Silkeborg Vi vil gerne invitere jer til dimission og Les Lanciers i Jysk Arena, Ansvej 114, 8600 Silkeborg, hal A, lørdag, den 27. juni 2026

HHX

24 apr. 2026

Iværksættere fra HHX til frokost med borgmesteren

Hvordan er det at starte virksomhed, mens man stadig går i gymnasiet? Det spørgsmål var omdrejningspunktet, da en gruppe elever fra HHX Silkeborg tidligere på ugen var inviteret til frokost med borgmester Helle Gade.

08 jan. 2026

Søger du inspiration til dit uddannelsesvalg?

Hør elever fra College360 fortælle om hverdagen på deres uddannelser i Temaavisen "Hit med Fremtiden" fra Midtjyllands Avis.

Besøg os

Vi afholder jævnligt informationsarrangementer, hvor du har mulighed for at besøge os og stille alle dine spørgsmål. Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for vejledning eller ønsker en rundvisning.