Iværksættere fra HHX Silkeborg til frokost med borgmesteren

Nyheder | Iværksættere fra HHX til frokost med borgmesteren

24 apr. 2026

HHX

Hvordan er det at starte virksomhed, mens man stadig går i gymnasiet? Det spørgsmål var omdrejningspunktet, da en gruppe elever fra HHX Silkeborg tidligere på ugen var inviteret til frokost med borgmester Helle Gade.

Mødet gav borgmesteren et indblik i de muligheder og udfordringer, der følger med, når man kombinerer en ungdomsuddannelse med iværksætteri. Samtidig blev det tydeligt, hvor meget engagement, ambition og handlekraft de unge bringer med sig.

– “Jeg mødte en generation af unge mennesker, der ikke venter på mulighederne, men selv skaber dem,” udtalte borgmesteren efterfølgende. Hun fremhævede især de unges evne til at tænke innovativt, arbejde strategisk og omsætte idéer til konkrete løsninger – ofte med begrænsede ressourcer og en travl hverdag.

Eleverne er en del af HHX Silkeborgs iværksætterforløb, som gennemføres i samarbejde med Silkeborg Business. Forløbet har til formål at støtte og udvikle de elever, der allerede under deres uddannelse arbejder målrettet med egne forretningsidéer.

Under frokosten blev der blandt andet sat fokus på de helt konkrete udfordringer ved at balancere skolegang og virksomhed – og hvordan rammerne kan forbedres for unge iværksættere i fremtiden.

Som en del af det videre arbejde har eleverne fået til opgave at bidrage med input til en mulig “Silkeborg-model” for unge iværksættere. Målet er at skabe endnu bedre betingelser for at kombinere uddannelse og iværksætteri.

HHX

19 aug. 2026

HHX-elev Mathilde vandt VM-bronze

17-årige Mathilde Blom Jantzen fra 3.a på HHX Sport og Marketing spillede sig til en bronzemedalje sammen med det danske U18-landshold i håndbold ved VM i Rumænien

HHX

08 jul. 2026

HHX Studiestartsbrochuren

I HHX studiestartsbrochuren finder du alt det vigtigste om skolens opstart, praktisk info og vigtige datoer.

16 jun. 2026

Invitation til Karrieremesse 2027 - Mød fremtidens talenter fra HHX og HTX

Handelsgymnasiet Silkeborg og Teknisk Gymnasium Silkeborg vil gerne styrke samarbejdet med erhvervslivet. Vi inviterer derfor til Karrieremesse 2027, hvor lokale virksomheder får mulighed for at møde vores godt 300 afgangselever fra HHX og HTX – de unge, der snart skal tage næste skridt i deres karriere.

Besøg os

Vi afholder jævnligt informationsarrangementer, hvor du har mulighed for at besøge os og stille alle dine spørgsmål. Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for vejledning eller ønsker en rundvisning.