Ølbrygning på skemaet

Nyheder | Ølbrygning på skemaet

28 nov. 2023

EUD

Grundforløb 2 eleverne på Hotel og Restaurant er i efteråret blevet indført i ølbrygningens kunst gennem et spændende samarbejde med den lokale virksomhed Hjemmebryggeren.dk.

Som en fast del af undervisningen på GF2 skal eleverne erhverve sig grundlæggende viden om drikkevarer som kaffe, øl og vin og forstå at parre mad og drikkevarer. Undervisningen omkring øl omfatter en grundforståelse af, hvordan man brygger øl og har traditionelt inkluderet et besøg på et bryggeri, men det kan være svært at forholde sig til processerne i brygningen, når man ser industriel produktion i enorme tanke. I år var eleverne så heldige, at der på holdet var en dedikeret ølentusiast med erfaring i hjemmebrygning, som tog teten på at få en aftale i stand med Hjemmebryggeren.dk, så eleverne hands on kunne blive indført i ølbrygningens kunst.

De 20 GF2 elever fik en hel dag lov til at komme på besøg hos Hjemmebryggeren.dk og låne alt deres grej. På dagen fik de mulighed for selv at lave øl fra bunden og opleve de forskellige processer på nært hold. De bryggede både pilsner, IPA og juleøl, som de fik med hjem til skolen i store gæringsspande. Her har de efterfølgende arbejdet med de forskellige øltyper - f.eks. har de efter en uge tilføjet tørgær til IPA’en, og i sidste uge blev IPA og juleøl hældt på flasker. Eleverne er nu i gang med at designe deres egne etiketter, som skal påsættes flaskerne. Om et par uger er der ølsmagning. 

EUD

18 jan. 2024

College360 modtager 4,6 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden til ny teknologi og grøn omstilling

Erhvervsuddannelserne på College360 har modtaget 4.604.401,00 kr. i støtte fra Nordea-fondens værkstedspulje til projekt Innovative og bæredygtige læringsrum, som skal bidrage til at styrke den næste generation af dygtige faglærte i Silkeborg. Værkstedspuljen er etableret for at give skolerne mulighed for at forbedre deres faciliteter og opkvalificere underviserne og dermed gøre det mere attraktivt for unge at tage en erhvervsuddannelse. Nordea-fondens støtte går bl.a. til, at uddannelsesinstitutionerne kan investere i mere moderne værktøj, nye teknologier og grøn omstilling.

04 jan. 2024

Kom til Åbent Hus

Lørdag, den 13. januar 2024 fra kl. 10.00 - 13.00 holder College360 Åbent Hus på alle uddannelser.

09 nov. 2023

Informationsaften på Erhvervsuddannelserne (EUD/EUX)

Tirsdag, den 28. november 2023 inviteres alle, der drømmer om en erhvervsuddannelse til informationsaften på Bredhøjvej 8 i Silkeborg. Kom frit fra kl. 16.00 til 19.00. Oplev skolen og få svar på alle dine spørgsmål.

Besøg os

Vi afholder jævnligt informationsarrangementer, hvor du har mulighed for at besøge os og stille alle dine spørgsmål. Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for vejledning eller ønsker en rundvisning.