HTX udklækker talenter!

Nyheder | HTX udklækker talenter!

09 jan. 2025

HTX

Mathias Wirum Skov og Karoline Skovgaard Thomsen fra 3.g på HTX har netop afsluttet deres deltagelse i Akademiet for Talentfulde Unge (ATU), hvor de har udmærket sig med engagement og imponerende præstationer og høstet megen ros. Eleverne har gennemgået et intensivt forløb med fokus på akademiske, sociale og faglige kompetencer, som nu styrker deres videre uddannelsesmuligheder.

Mathias og Karoline har været tilknyttet Akademiet for Talentfulde Unge i to år fra midten af 1.g. frem til første semester af deres 3. g. år, og de er udvalgt på baggrund af deres lovende akademiske evner, brede faglige dygtighed og ikke mindst deres overskud til at skulle yde en ekstra indsats. De har fulgt deres normale skoleforløb sideløbende med ATU's mange aktiviteter og besidder derfor en god portion vedholdenhed og har ikke mindst været motiverede for at bruge deres fritid på faglige udfordringer.

Undervejs i forløbet har vores elever oplevet en række forelæsninger og deltaget aktivt i faglige workshops inden for både samfunds-, human- og naturvidenskabelige fagområder. Eftersom ATU har et løbende samarbejde med både videregående uddannelser og private virksomheder, har Karoline og Mathias fået muligheden for at møde nogle af landets fremmeste forskere og mest innovative virksomheder. 

I og med at programmet tilbyder en så bred vifte af aktiviteter, har de fået muligheden for at opdyrke nye faglige interesser, men også for at dykke dybere ned i relevante problematikker inden for deres eget særlige interesseområde. Denne erfaring har ikke blot styrket deres faglige kunnen, men har også givet dem værdifulde kompetencer som kritisk tænkning, kreativ problemløsning og samarbejde på tværs af faglige discipliner. Talentpleje i verdensklasse!

Skolen er meget stolt af både Karoline og Mathias og ser frem til at følge deres videre rejse, som utvivlsomt vil bære præg af deres tid på ATU. Karoline og Mathias’ engagement og dedikation er et forbilledligt eksempel på, hvad man kan opnå, når man griber de muligheder, der gives.

HTX

11 mar. 2025

Brobygning på HTX

Fra uge 8-13 har vi fornøjelsen af at byde en masse nysgerrige 8. klasse-elever velkommen til brobygning på HTX. Her får de en forsmag på undervisningen og den innovative tankegang, der præger vores uddannelse. I et særligt modul i faget 'teknologi' blev de udfordret til at tænke kreativt og arbejde med produktudvikling – og hvem er bedre til at guide dem end vores dygtige 3.g’ere?

HTX

05 mar. 2025

HTX-elever lærer at tække et tag

To HTX-elever fra 3.z, Mette og William, har byttet klasselokalet ud med håndværkerlivet i to dage. De deltager i et intensivt kursus på Jysk Håndværkerskole for at lære at tække et tag – en færdighed, de skal bruge i deres teknikfag 'byggeri, energi og arkitektur'.

30 jan. 2025

Tak for besøget til Åbent Hus på HHX og HTX

I lørdags summede Handelsgymnasiet og Teknisk Gymnasium Silkeborg af liv, da vi holdt Åbent Hus for kommende elever og deres familier.

Besøg os

Vi afholder jævnligt informationsarrangementer, hvor du har mulighed for at besøge os og stille alle dine spørgsmål. Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for vejledning eller ønsker en rundvisning.