Biotech-elever på opdagelse i naturens laboratorie

Nyheder | Biotech-elever på opdagelse i naturens laboratorie

11 sep. 2025

HTX

Elever fra 2. og 3. årgang besøgte Molslaboratoriet og blev klogere på Danmarks naturhistorie – helt ned til kødædende planter.

Biotech på både 2. og 3. årgang var i denne uge på ekskursion til Molslaboratoriet, hvor naturformidler Morten DD tog eleverne med på en levende rejse gennem Danmarks historie og naturens forunderlige verden.

Med sin karakteristiske energi og store viden fortalte han om alt fra istidens landskaber og fortidens dyreliv til de små og overraskende detaljer, der gemmer sig i den danske natur – heriblandt de fascinerende kødædende planter, som vakte stor begejstring blandt eleverne.

Ekskursionen gav eleverne både faglig fordybelse og ny inspiration til arbejdet med bioteknologi, og samtidig en oplevelse af, hvordan naturvidenskabelig viden kan formidles på engagerende og nærværende vis.

Elever fra 2. og 3. årgang på besøg på Mols Laboratoriet Elever lytter til Naturvejleder Morten DD
HTX

08 jul. 2026

HTX Studiestartsbrochure

I HTX studiestartsbrochuren finder du alt det vigtigste om skolens opstart, praktisk info og vigtige datoer.

HTX

26 jun. 2026

Tillykke til årets HTX-dimittender

HTX's 3.g-elever kan nu kalde sig studenter. Efter den sidste eksamen og en intens afslutning på skoleåret kunne årets afgangselever fejre deres studentereksamen sammen med familie, venner og lærere. Dimissionen markerede afslutningen på tre års hårdt arbejde og begyndelsen på et nyt kapitel med videre uddannelse, arbejde og nye oplevelser. Skolen ønsker alle studenter et stort tillykke og held og lykke fremover.

16 jun. 2026

Invitation til Karrieremesse 2027 - Mød fremtidens talenter fra HHX og HTX

Handelsgymnasiet Silkeborg og Teknisk Gymnasium Silkeborg vil gerne styrke samarbejdet med erhvervslivet. Vi inviterer derfor til Karrieremesse 2027, hvor lokale virksomheder får mulighed for at møde vores godt 300 afgangselever fra HHX og HTX – de unge, der snart skal tage næste skridt i deres karriere.

Besøg os

Vi afholder jævnligt informationsarrangementer, hvor du har mulighed for at besøge os og stille alle dine spørgsmål. Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for vejledning eller ønsker en rundvisning.