HHX Silkeborg sender et hold til DM i Erhvervscase

Nyheder | HHX Silkeborg sender et hold til DM i Erhvervscase

02 sep. 2024

HHX

HHX Silkeborg har igen i år udvalgt et stærkt hold til at deltage i DM i Erhvervscase, hvor elever fra hele landet skal konkurrere om at udvikle den bedste forretningsidé til Danmarks største fitnesskæde, PureGym.

På handelsgymnasiet lærer eleverne blandt andet at arbejde med forretningsudvikling, CO2-regnskaber, bæredygtigt indkøb, cirkulær økonomi samt kommunikation og kampagner i forhold til afsætning. DM i Erhvervscase giver eleverne en enestående mulighed for at sætte disse kompetencer i spil i en realistisk erhvervssammenhæng.

Konkurrencen, som er landets største af sin slags, involverer op mod 9.000 hhx-elever, der alle arbejder intensivt på at udvikle innovative og værdiskabende løsninger for PureGym. Ved DM i Erhvervscase demonstrerer eleverne deres kreativitet og analytiske- såvel som praktiske - kompetencer inden for forretningsudvikling.

Den 4. september finder de regionale mesterskaber sted, hvor de dygtigste idéer fra hver region vil blive udvalgt til at deltage i den landsdækkende finale. Eleverne fra HHX Silkeborg er godt forberedte og ser frem til at præsentere deres idé i håbet om at sikre sig en plads blandt finalisterne.

For Rikke Christoffersen, næstformand i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, er det vigtigt, at virksomheder som PureGym engagerer sig og bidrager til at sikre den stærke kobling mellem erhvervslivet og handelsgymnasiet. "Mange af eleverne går rundt med en iværksætter i maven og synes, at businessvinklen med analyser og strategier er spændende. Derfor har vi brug for virksomheder som PureGym, der engagerer sig og viser eleverne, hvordan de kan omsætte det faglige til noget, der kan anvendes direkte i en virksomhed," siger hun.

Finalistdagen, der afholdes den 8. oktober, giver de udvalgte hold mulighed for at møde hinanden og finpudse deres idéer, inden det hele kulminerer med den store finale den 9. oktober, hvor Danmarksmestrene i Erhvervscase skal kåres.

Alle på HHX Silkeborg ønsker eleverne held og lykke, og vi ser frem til at følge deres rejse mod finalen.

 

HHX

11 apr. 2025

Første HHX-årgang gennem tre år med virksomhedspartner

I 2022 tog Handelsgymnasiet Silkeborg et stort skridt mod en mere praksisnær undervisning ved at etablere virksomhedspartnerskaber for alle HHX-klasser. Tre år senere markerer vi nu en vigtig milepæl: den første årgang har gennemført hele deres gymnasieforløb med en fast virksomhedspartner ved deres side.

HHX

04 apr. 2025

Skrivedage på HHX: 1.g'erne udforsker AI i danskfaget

Hvordan påvirker kunstig intelligens vores måde at skrive og forstå tekster på? Det spørgsmål undersøger 1.g’erne i disse dage hvor de har skrivedage med fokus på kunstig intelligens.

HHX

31 mar. 2025

Brobygning: En smagsprøve på livet som HHX-elev

Seks ugers brobygning er nu veloverstået, og vi har haft fornøjelsen af at byde 570 elever fra 8. klasse velkommen til Handelsgymnasiet! I alt har 22 hold været igennem vores introduktionskurser, hvor de har fået en smagsprøve på livet som HHX-elev.

Besøg os

Vi afholder jævnligt informationsarrangementer, hvor du har mulighed for at besøge os og stille alle dine spørgsmål. Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for vejledning eller ønsker en rundvisning.