Oprykning til næste klassetrin er betinget af dit udbytte af undervisningen.
Ved skoleårets afslutning vurderer skolen dit standpunkt og dit udbytte af undervisningen. Du skal have aflagt de krævede prøver, herunder årsprøver, terminsprøver, afleveringer, projektopgaver og lignende.
Rektor kan nægte dig oprykning til næste klassetrin, hvis det uvægtede gennemsnit er mindre end 2,0. I beregningen af det uvægtede gennemsnit medtages de karakterer, der i det indeværende skoleår er opnået i officielle prøver til eksamen, samt interne prøver ved afslutningen af det pågældende skoleår, herunder AP og ØG.
Er du nægtet oprykning til næste klassetrin, kan du efter rektors godkendelse få ret til at gå det pågældende klassetrin om én gang, dog således, at du senest 5 år efter at have påbegyndt din HHX-uddannelse skal have fuldført denne. Hvis du nægtes oprykning for anden gang på samme klassetrin, udmeldes du af skolen.
Rektors afgørelse træffes efter, at du har haft lejlighed til at udtale dig, og rektor skal i forbindelse med den trufne afgørelse give dig en klagevejledning.