I 9. og 10. klasse har du mulighed for at komme på brobygning på HHX. Du får et godt indtryk af hverdagen på HHX og bliver godt klædt på i forhold til at vælge din ungdomsuddannelse. Du er meget velkommen, selv om du allerede har været på introduktionskursus i 8. klasse, da indholdet af undervisningen ikke er det samme på brobygning.
Du vælger mellem et 2-dages og et 3-dages forløb, og så sammensætter vi et program, der passer til det antal dage, du har valgt.
HHX er en 3-årig gymnasial uddannelse, der giver dig adgang til videregående uddannelser på universiteter, handelshøjskoler, erhvervsakademier, seminarier og lignende. Med en HHX-eksamen kan du også vælge at søge en pratik- eller traineeplads i en virksomhed i Danmark eller i udlandet. HHX er også et godt valg, hvis du drømmer om at starte din egen virksomhed.
I løbet af din brobygning på HHX får du et indblik i en gymnasieelevs hverdag og kommer til at prøve kræfter med de centrale fag inden for økonomi, markedsføring, jura og sprog samt valgfag som fx innovation og psykologi.
Du kommer til at møde elever, lærere og studievejledere. Vores elever vil vise dig rundt på skolen og fortælle om deres hverdag, lektier, sociale aktiviteter m.m., så du kan få en god fornemmelse af, hvordan det er at være elev på Handelsgymnasiet.
På brobygning vil du få svar på alle dine spørgsmål
• Hvordan er HHX-uddannelsen opbygget?
• Hvilke videregående uddannelser giver HHX adgang til?
• Hvilke jobmuligheder har jeg med en HHX-uddannelse?
• Hvor ligger det faglige niveau på HHX?
• Hvilke studieretninger og studieture tilbydes på HHX?
• Hvordan adskiller HHX sig fra andre ungdomsuddannelser?
• Hvordan ser skolen ud, og hvordan er det sociale miljø?
• Hvordan bliver du optaget på HHX?
Læs mere om Handelsgymnasiet Silkeborg.
Vil du opleve hverdagen for eleverne på Handelsgymnasiet, så kan du følge os på Facebook og Instagram.
Vi glæder os til at møde dig og håber, at introduktionskurset bliver spændende og lærerigt for dig.
Med venlig hilsen
Rektor Jens Ditlev Hansen