Når du har valgt studieretning, toner du din HHX uddannelse med to studieretningsfag. På Økonomi og finans vil du få studieretningsfagene Virksomhedsøkonomi A og Matematik A.
Bliv skrap til økonomisk analyse
I virksomhedsøkonomi A lærer du om virksomhedens budget, regnskab, nøgletal og bæredygtighed. Du lærer at analysere virksomhedens økonomiske situation og strategi, så du kan træffe økonomiske beslutninger i forhold til virksomhedens planlægning og økonomi og på den måde bidrage til at udvikle virksomhedens strategier. Du lærer at analysere virksomheders interne og eksterne forhold ved hjælp af forskellige teoretiske modeller og herudfra give begrundede selvstændige forslag til løsning af problemstillinger i virksomheden.
I matematik A trænes du i tal og logisk tænkning, og du bliver i stand til at analysere, vurdere og løse teoretiske og praktisk orienterede problemstillinger. Matematik A er netop forudsætningen for en dybere forståelse af de økonomiske modeller, som du kommer til at arbejde med både på tværs af fag og ikke mindst i finansiering, der anbefales som valgfag.
Fælles for de to studieretningsfag er, at du lærer at bruge modeller og værktøjer til at løse aktuelle problemstillinger for en virksomhed.
Fag på Økonomi og finans fordelt på dine 3 gymnasieår
Læs mere om fagenes indhold.