Vores Uddannelser

Frikvater

EUD

Vil du gerne have en aktiv hverdag? Kan du lide at arbejde med dine hænder og se dit arbejde blive til noget? Så er en erhvervsuddannelse noget for dig.

EUX Livet Paa Skolen Bredhoejvej 8

EUX

Få to uddannelser i én. Med EUX får du en gymnasial eksamen og en faglært uddannelse på samme tid. Du kan vælge EUX Business eller EUX på alle vores tekniske og Hotel og Restaurant-uddannelser.

HTX Livet Paa Skolen Første Studenter

HTX

HTX - den tekniske studentereksamen - er en 3-årig gymnasial uddannelse for dig, der har afsluttet 9. eller 10. klasse. HTX forbereder dig til en verden i forandring, hvor der skal løses globale udfordringer i relation til miljø, sundhed, fødevareproduktion, it-sikkerhed og byggeri. Hvis du gerne vil gøre en forskel, så er HTX noget for dig.

College360 Bindslevs Plads 1

HHX

Handelsgymnasiet Silkeborg er en oplagt mulighed for dig, der har afsluttet 9. eller 10. klasse og som ønsker en 3-årig gymnasial uddannelse med en erhvervsorienteret og international profil.

Efteruddannelse Truck Truck Med Fryser

Efteruddannelse

College360 Efteruddannelse er sat i verden for at levere kurser og uddannelse til organisationer og til det enkelte menneske, der ønsker udvikling og et godt arbejdsliv. Uanset om du er en stor eller lille organisation, jobsøgende, leder eller medarbejder, er du velkommen hos os.

Handelsgymnasiet set fra Bindslevsplads

Bliv elev

En verden af stærkere uddannelser

Vi tilbyder et bredt udbud af ungdomsuddannelser inden for håndværk, science, økonomi, markedsføring og sprog. Mange forskellige uddannelser af høj kvalitet i et inspirerende studiemiljø, hvor den enkelte elevs trivsel og udvikling er i centrum. Vi giver vores elever et solidt fagligt og personligt fundament, uanset om fremtidsdrømmen er at læse videre eller at komme hurtigt ud i erhvervslivet.

Information

Mød elever og tidligere elever

Elev Autolakerer | College360
Autolakerer

Abdiel Hanan

Jeg troede, at jeg skulle være personvognsmekaniker for at arbejde med biler, men jeg fandt ud af, at autolakererfaget er meget mere mig! Man kan selv få lov til at skabe sine egne designs, og det er et arbejde, hvor man kan se resultatet af det man laver.

Elev gastronom kok EUD
Grundforløb 1

Milan Hansen

Jeg startede på GF1, fordi jeg altid har interesseret mig for mad. Jeg har altid hjulpet min mor i køkkenet, men jeg drømte om noget mere end at lave frikadeller. Det bedste her på uddannelsen er, at få lov at være kreativ og eksperimentere med ideer.

Smed fra College360
EUX Smed

Simon Hjort Thomsen

At være smed kræver færdigheder inden for flere discipliner. Udover at vi arbejder praktisk med at smede og hamre i metal, arbejder vi også meget på computer og med f.eks. CNC og robotteknologi i værkstedet. Jeg er glad for, at dagen er varieret og byder på nye udfordringer.

Elev på EUD Gastronom
EUX Gastronom / Kok

Lasse Froberg

Jeg elsker at lave mad, men jeg kunne ikke opgive tanken om en studentereksamen, derfor endte jeg på EUX, og det føles helt rigtigt. Jeg vil anbefale alle en EUX, her får du det bedste fra begge verdener – viden og håndværk.

HHX elev Kristian Løgager Jensen studieretning Innovation og Ledelse
Innovation og ledelse

Kristian Løgager Jensen

Jeg er meget selvstændig og har altid ønsket mig min egen virksomhed eller en lederstilling, så jeg tænkte, at innovation og ledelse på HHX ville være det perfekte valg for mig.

Opgaven er præsenteret
EUX Detail/Butik

Mohamad Nour Isso og Lucas Theilmann

Det er fedt, at man kan veksle mellem skole og arbejdsplads under sin uddannelse – tre år på skole, syntes jeg, var lang tid, så derfor valgte jeg EUX. Det er det perfekte valg, hvis man både kan lide at gå i skole, men også gerne vil hurtigt ud at arbejde.

Gastronomielev, Jonas Dahl
Gastronom / Kok

Jonas Dahl

Jeg startede på HHX, men fandt ud af at kok var mere mig. En erhvervsuddannelse er ikke nemmere. Du skal brænde for det, du laver!

Elektrikerelev Jonas Damgaard Stephesen
Elektriker

Jonas Damgaard Stephensen

Jeg har valgt at uddanne mig som elektriker, fordi det er et spændende fag, hvor man arbejder med forskellige slags elektronik i hverdagen: musik, ledninger, højtalere, alarmer, osv. Der er masser af jobs og en sikker fremtid i vente.

Magnus er super klar
Smed

Magnus Pedersen De Thurah

Jeg overvejede at blive pædagog, men da jeg blev præsenteret for smedefaget, fandt jeg ud af, at det er jeg god til og, at det er skide skægt. Jeg elsker at arbejde med mine hænder, og det er fedt at stå op og bruge den energi, jeg vågner med.

HHX elev Marco Lund Nielsen studieretning Marketing og Jura
Marketing og jura

Marco Lund Nielsen

Virksomhedsøkonomi er helt klart mit yndlingsfag på HHX. Jeg elsker regnskaber, og faget går virkelig i dybden med nogle af de ting, det indebærer at have sin egen virksomhed, og hvordan de virksomheder, vi møder i vores egen hverdag, fungerer.

Kontorelev på EUX i Silkeborg
EUX Kontor

Trina Skov Dyhrberg Madsen

Jeg syntes aspekter af alle fag er spændende, og det giver rigtig god mening, at man kan koble det til det praktiske og bruge det i sin fremtidige hverdag. Derudover syntes jeg, at det er dejligt, at jeg kan have min personlighed med i mit arbejde, hermed også min kreativitet. Jeg drømmer om, at kunne bruge min uddannelse til både administrativt arbejde samt til at have kontakt med mennesker på daglig basis.

Elev på College360 - Karrosseritekniker
Karrosseritekniker

Mikkel Smed Sejersen

Først troede jeg, at jeg skulle være mekaniker, men så fik jeg øjnene op for det spændende arbejde, som en karrosseriteknikker laver. Jeg kan godt lide den variation, der er i arbejdet. Der er ikke to skader, der er ens, derfor ved man aldrig, hvad man møder ind til.

Line læser til EUX Skiltetekniker
Skiltetekniker

Line Duedahl Olesen

”Jeg valgte College360, fordi jeg gerne vil være skiltetekniker, og det er den eneste skole i landet, der har den uddannelse. Inden jeg startede på College360, havde jeg ikke hørt så meget om skolen, men da jeg var nede og se skolen, var jeg 100% sikker på, at det var der, jeg skulle gå, og det er jeg i dag glad for, at jeg gør. Det er fedt, at så mange uddannelser er samlet på et sted. Det gør især noget for studiemiljøet, at man kan snakke godt sammen på tværs af årgange og fagretninger.”

Businesselev, Oscar Faaborg
EUX Event

Oscar Faaborg Kristensen

Med EUX får du masser af muligheder, hvis du vil bygge på- eller ændre din retning. Det er et plus, at man kan udfolde sig innovativt og afprøve idéer i praksis.

Bygningsmaler med EUD i Silkeborg
Bygningsmaler

Lærke Lank Nielsen

Da jeg var i militæret, var jeg i tvivl om, hvad jeg ville. En veninde forslog mig maleruddannelsen, og jeg gik hjem og undersøgte faget. Jeg synes, det lød interessant og ringede derfor til en mester, som faktisk tilbød mig arbejde - firmaet er i dag min læreplads. Det viste sig, at være en god beslutning. Jeg holder meget af mit fag, fordi det kræver tekniske færdigheder, præcision og kreativitet.

Tjener - Elev på College360
Tjener

Oskar Mathiassen

Jeg valgte at blive tjener, fordi jeg elsker at konversere med nye mennesker, og fordi jeg har stor interesse for mad og vin og deres sammensætning. Det bedste ved mit fag er den alsidighed faget rummer, hvor teoretisk forståelse hænger sammen med den praktiske udførelse – man kan altid lære noget nyt og fordybe sig i nye emner.

Besøg os

Vi afholder jævnligt informationsarrangementer, hvor du har mulighed for at besøge os og stille alle dine spørgsmål. Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for vejledning eller ønsker en rundvisning.