Velkommen til de nye 1.g'ere

Nyheder | Velkommen til 1.g!

12 aug. 2025

HTX

Mandag morgen var der sommerfugle i maven hos de mange nye 1.g-elever, der trådte ind ad dørene på HTX for første gang. Foran stod tutorerne klar i deres tutor-trøjer, brede smil og med en mission: at hjælpe de nye elever godt fra start.

Fællesskab fra første dag: 1.g’ere blev rystet sammen på HTX

Efter en kort velkomst blev de nye klasser sendt ud på et orienteringsløb, hvor posterne bød på alt fra kreative samarbejdsopgaver til gode snakke om et godt gymnasieliv. Her handlede det ikke om at være hurtigst, men om at lytte til hinanden, tænke sammen – og måske grine lidt, når kompasset pegede i den forkerte retning.

"Vi vil gerne skabe et trygt fællesskab lige fra starten," fortæller en af tutorerne, Emil, der selv begyndte i 1.g sidste år. O-løbet er en sjov måde at lære hinanden at kende på, og det hjælper virkelig med at ryste folk sammen. 

Dagen blev rundet af med fælles samling tilbage på skolen, hvor der var tid til at dele historier, grine af dagens små fejl og glæde sig til resten af introforløbet. Allerede nu er der spirende venskaber, og stemningen tyder på, at 1.g-årgangen 2025 bliver et hold med stærkt sammenhold og masser af gåpåmod

velkomst 1.g 2025 Velkomstskilt - tutor
HTX

09 mar. 2026

HTX er en strategisk partner med Videnskabsklubben

HTX Silkeborg er strategisk partner i Videnskabsklubben og deltager dermed i et landsdækkende fællesskab, der styrker børns interesse for videnskab. Hvert efterår underviser vores frivillige gymnasieelever forskellige folkeskolebørn i et fagligt klubforløb her på skolen. Initiativet skaber bro mellem folkeskole og gymnasium, giver liv på skolen og øger den lokale synlighed. Samtidig får gymnasieeleverne pædagogiske værktøjer og værdifuld erfaring som undervisere og rollemodeller, hvilket styrker både deres faglighed, ansvarsfølelse og engagement i fællesskabet.

HTX

17 jan. 2026

Talenter fra HTX

I torsdag d. 8. januar blevet der afholdt diplomoverrækkelse på Viby Gymnasium for elever, der har gennemført forløbet på Akademiet for Talentfulde Unge (ATU). Blandt modtagerne var to elever fra 3.g, Benjamin Staun Poulsen og Marinus Alfred G. Brask, som begge fik overrakt diplomer for at have gennemført det krævende to-årige talentprogram.

08 jan. 2026

Søger du inspiration til dit uddannelsesvalg?

Hør elever fra College360 fortælle om hverdagen på deres uddannelser i Temaavisen "Hit med Fremtiden" fra Midtjyllands Avis.

Besøg os

Vi afholder jævnligt informationsarrangementer, hvor du har mulighed for at besøge os og stille alle dine spørgsmål. Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for vejledning eller ønsker en rundvisning.