HTX vinder 2. plads ved DM i Cyberskills

Nyheder | HTX vinder sølv i DM i cyberskills

13 nov. 2025

HTX

Der var både spænding, koncentration og højt tempo, da landets bedste unge IT-talenter i weekenden dystede om titlen som Danmarksmestre i cybersikkerhed. Vores eget cybersecurity-hold imponerede med en stærk indsats og kunne tage hjem med en velfortjent 2. plads ved årets DM i Cyberskill.

IT og spiludvikling

I to intense dage var Aalborg d. 8-9.november forvandlet til et digitalt kampfelt, hvor gymnasie- og erhvervsskoleelever fra hele landet blev kastet ud i realistiske cyberangreb og forsvarsscenarier.
Konkurrencen, som arrangeres af CyberSkills Danmark, er bygget op som en række udfordringer, der tester deltagernes evne til at opdage, analysere og håndtere trusler i alt fra netværk og systemer til data og kommunikation.

Opgaverne spænder fra phishing og SQL-injections til etisk hacking, sårbarhedsscanning og beredskabsplanlægning – og alt foregår under tidspres, mens holdene samarbejder for at finde løsninger i et virtuelt miljø, der minder om virkelige cyberangreb.

Holdet har gennem de seneste måneder arbejdet intenst med at forberede sig. I undervisningen har de fordybet sig i alt fra netværkssikkerhed og digital efterforskning til risikovurdering og databeskyttelse, og i fritiden har de deltaget i online træningssessions og fællestræning.

DM i Cyberskills er en del af en national indsats for at styrke unges kompetencer inden for IT-sikkerhed. Konkurrencen skal både inspirere til karriereveje inden for området og skabe opmærksomhed om den stigende efterspørgsel på cybersikkerhedseksperter i Danmark.

Ifølge arrangørerne bliver cybersikkerhed i stigende grad et fælles ansvar – og unges interesse for feltet er afgørende for fremtidens digitale tryghed.

Selvom holdet måtte se sig slået på målstregen, er stoltheden stor. For eleverne har oplevelsen været både udfordrende og motiverende.

“Vi var så tæt på at vinde førstepladsen. Det var vildt spændende at være en del af holdet,” siger Albert fra 2.XY med et smil.

Konkurrencen viser, at cybersikkerhed ikke kun hører hjemme i IT-branchen, men også på skoleskemaet.
Og med et hold, der kan sikre sig sølv i DM, tyder meget på, at næste generation af danske cyberforsvarere allerede er godt på vej.

IT og spiludvikling

DM i cyberskills 2025

HTX

17 jan. 2026

Talenter fra HTX

I torsdag d. 8. januar blevet der afholdt diplomoverrækkelse på Viby Gymnasium for elever, der har gennemført forløbet på Akademiet for Talentfulde Unge (ATU). Blandt modtagerne var to elever fra 3.g, Benjamin Staun Poulsen og Marinus Alfred G. Brask, som begge fik overrakt diplomer for at have gennemført det krævende to-årige talentprogram.

08 jan. 2026

Søger du inspiration til dit uddannelsesvalg?

Hør elever fra College360 fortælle om hverdagen på deres uddannelser i Temaavisen "Hit med Fremtiden" fra Midtjyllands Avis.

10 dec. 2025

Kom til Åbent Hus

Lørdag, den 24. januar 2026 fra kl. 10.00 - 13.00 holder College360 Åbent Hus på alle uddannelser.

Besøg os

Vi afholder jævnligt informationsarrangementer, hvor du har mulighed for at besøge os og stille alle dine spørgsmål. Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for vejledning eller ønsker en rundvisning.