EuroSkills 2025 banner

College360 på EuroSkills 2025 i Herning

Nyheder | College360 på EuroSkills 2025 i Herning

15 sep. 2025

De sidste tre dage har MCH Messecenter Herning været omdannet til epicenter for Europas dygtigste faglærte – og College360 har selvfølgelig været med.

🌍 32 europæiske lande har deltaget

🎯 597 unge fagatleter fra hele Europa har konkurreret i hele 38 forskellige fag.

👥 Omkring 100.000 besøgende har besøgt EuroSkills og de har oplevet konkurrencerne og blev klogere på de mange erhvervsuddannelser, fra robotteknologi til design og håndværk!

På College360’s stand kunne de besøgende møde nogle af vores dygtige elever fra uddannelserne autolakerer og karrosseritekniker og prøve kræfter med fagene. Gennem Augmented Reality kunne de opleve at svejse i en virtuel verden og mærke, hvordan det er at arbejde som karrosseritekniker. Hos autolakererne kunne de teste deres lakeringsevner i vores realistiske VR-lakeringssimulator. Aktiviteterne var populære hos de besøgende, og som vores rollemodeller på standen fortalte “Du kan godt stå og forklare, hvordan det er at autolakere eller svejse – men det er noget helt andet at prøve det selv.”

Tak til alle som kiggede forbi College360! Det har været fantastisk at være en del af EuroSkills. Vi håber at mange har fået øjnene op for de spændende muligheder, der ligger i erhvervsuddannelserne.  

College360 stand på EuroSkills 2025

Besøg os

Vi afholder jævnligt informationsarrangementer, hvor du har mulighed for at besøge os og stille alle dine spørgsmål. Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for vejledning eller ønsker en rundvisning.