Mistænkelig post

Akutte situationer | Mistænkelig post

I forbindelse med håndtering af post og pakker følges PET’s vejledning 'Sikkerhed ved indretning af post- og pakkemodtagelser'. Nedenstående er et udtræk af denne vejledning.

Hvornår er posten mistænkelig?

Vurderingen af, hvorvidt en forsendelse er mistænkelig, bør som minimum inkludere nedenstående betragtninger:

Er forsendelsen fra en troværdig/kendt leverandør/afsender? Bemærk, at mistænkelig post naturligvis også kan modtages fra kendte leverandører/afsendere. Udvis derfor altid opmærksomhed, hvis der er forhold, der falder uden for normalbilledet eller på anden vis vækker mistanke.

  • Mangler der afsender på forsendelsen?
  • Hvordan er emballagens konsistens? Er indpakningen brudt/ubrudt? Virker den troværdig eller mistænkelig i forhold til det forventede indhold?
  • Mistænkes forsendelsen for at indeholde pulver eller pulverlignende substanser?
  • Er forsendelsen unaturlig tung i forhold til dens størrelse?
  • Er antallet af pakker som forventet?
  • Medfølger der en følgeseddel?
  • Er teksten maskinskrevet eller håndskrevet, er der stavefejl, ukorrekt personangivelse, ukorrekt stillingsbetegnelse, ukorrekt adresse m.m.?
  • Er der usædvanlige/ukendte frimærker og frankeringer på forsendelsen? (Erfaringen viser, at brevbomber ofte er overfrankerede for at sikre, at de når frem til modtageren).
  • Er forsendelsen mærket 'Personligt', 'Fortroligt' eller lignende?
  • Er der prikket små huller i indpakningen?
  • Afgiver forsendelsen ukendte/mistænkelige lugte?
  • Er der væskeudtræk på kuverten?
  • Er forsendelsen stilet til en bestemt afdeling eller person, og adskiller den sig fra forsendelser, der normalt stiles hertil? (Afdeling eller medarbejder kontaktes for at høre, om der ventes en forsendelse).                 

Hvis ikke mistænkelig, åbnes forsendelsen.

Hvis stadig mistænkelig, bør forsendelsen ikke håndteres yderligere. Benyt kendte kommunikationsveje og alarmeringsinstrukser, og afvent eventuel myndighedsindsats. Ved brug for myndighedsindsats alarmeres via tlf.  112.

HUSK! Spørg altid en kollega om en second opinion, når du har mistanke om, at en forsendelse er mistænkelig. Følg almindelige meldeveje og alarmeringsinstrukser.

Støttefunktioner

Safety Points

Safety Points er en station hvor du kan finde de hjælpe midler til første hjælp. Der findes safety points i alle praktik områder samt i naturfags lokaler og fokus områder på fælles arealer

I de opsatte Safety Points første hjælp findes:

  • Plaster
  • Førstehjælpskasse

Safety Point hjertestarter

En hjertestarter er en transportabel, batteridrevet maskine. Ved at afgive elektrisk stød kan hjertestarteren få et hjerte, som er holdt op med pumpe blod rundt, til at pumpe normalt igen. Hjertestarteren kan ikke fejlbetjenes og er let at bruge.

På College360 er der 5 hjertestartere. Hjertestarterne er placeret, hvor mange mennesker færdes.

Der findes 2 på Bredhøjvej 8: ved afsnit D – Hotel og Restaurant området på stueplan, lige ved siden af multi salen og Madværket samt på 2. etage i studiebolig gangen nær elevator i afsnit C

Der findes 1 på Bredhøjvej 14: ved efteruddannelse i fællesområdet

Der findes 2 på Bindslevs Plads 1: ved bygning A i stuen – bygningsservice og ved Cafe Kalabassen bygning D – i stuen

Du kan også finde den nærmeste hjertestarter på www.hjertestarter.dk.

Læs mere om College360's Safety Points og hjertestartere under Støttefunktioner.

Sygetransport

HUSK: der bør altid ringes 112 i alvorlige ulykkestilfælde, hvor
o Den skadekommende er bevidstløs
o Der er formodning om, at den tilskadekommen har pådraget sig en kraftig hjernerystelse
o Der er åbent brud på legemsdel f.eks. benbrud osv.

Sygetransport med FALCK kan ydes ved pludselig opstået sygdom eller tilskadekomst, hvor den tilskadekommende er for syg til at transportere sig selv.

Ved rekvirering af Falck-transport skal der visiteres af enten egen læge, eller lægevagten efter kl. 16.00 på tlf: 70113131.

Dette er nødvendigt for at få afklaret hvor behandlingen skal finde sted

For elever, der bor på skolen:

Ring til Lægerne Smedegården,
Mølledamsgade 5, 8600 Silkeborg, tlf.: 86 82 95 91
Efter kl. 16.00: Ring til lægevagten: 70 11 31 31

1. Ring til Falck på 70 10 20 30
2. Oplys skolens abonnementsnummer ved Falck: 17823174
3. Oplys cpr.nr. på den til skade kommende.
4. Oplys afdeling + adresse + evt. indgang eller port nr.
5. Skolen har mange afdelinger, så gå eventuelt Falck i møde
6. Efter endt behandling på, kan den tilskadekomne rekvirere Falck til transport til skolen eller hjemadressen.
7. Udfyld intern skadesanmeldelse, der sendes til arbejdsmiljø organisationen via dette link

Psykologisk rådgivning – Krisehjælp ved Nordisk Krisekorps

College360 har indgået aftale med Nordisk Krisekorps omkring psykologisk rådgivning i forbindelse med relaterede kriser i forbindelse med arbejdet eller undervisningen på College360

College360 tilbyder krisehjælp hvor det skønnes nødvendigt:

Det er skolens direktør, arbejdsmiljø chefen eller den nærmeste leder der kan visitere og godkende krisehjælpen.

Der er garanteret 24 timers psykolog hjælp ved Nordisk Krisekorps, tlf. 6011 1144.

Efter en krise noteres handlingsforløbet til brug ved lignende kriser. Erfaringerne samles og registreres af Arbejdsmiljøorganisationen, kontakt

Leder

Øvrige

Annette Ottosen

Leder af studieboligerne

Besøg os

Vi afholder jævnligt informationsarrangementer, hvor du har mulighed for at besøge os og stille alle dine spørgsmål. Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for vejledning eller ønsker en rundvisning.