Ved for højt fysisk fravær følges nedenstående procedure:
- Du modtager et bekymringsbrev, hvor du gøres opmærksom på, at fraværet er for højt.
- Nedbringes fraværet ikke, indkaldes du til en bekymringssamtale med studievejlederen.
- Nedbringes fraværet fortsat ikke, modtager du en pædagogisk tilrettevisning af en studievejleder.
- Nedbringes fraværet fortsat ikke, modtager du en skriftlig advarsel af en ledelsesrepræsentant. Ved udstedelse af skriftlige advarsler har du ret til partshøring.
- Nedbringes fraværet fortsat ikke, vil du blive sanktioneret efter skolens studie-og ordensregler jf. afsnittet ”Eksempler på sanktioner”. I værste fald kan rektor bortvise dig fra skolen.
Alle breve og advarsler sendes også til dine forældre, hvis du er under 18 år.
Højt fravær over en længere periode er ensbetydende med manglende studieaktivitet. Skolen er forpligtet til at stoppe din SU, hvis vi vurderer, du ikke er studieaktiv.