Hvert år vælger elever fra College360 at bruge tid og kræfter på at stille op i konkurrencer, hvor de dyster i deres fag. Vi er så stolte af disse elever, og her kan du møde de af dem, som er så dygtige, at de opnår topplaceringer.
Konkurrence vindere 2018
Rasmus Hebsgaard vinder af Georg Morh-konkurrencens anden runde
HTX-elev Rasmus Hebsgaard vinder af Georg Morh-konkurrencens anden runde
Portræt af Rasmus
17 årige Rasmus Hebsgaard går i 3.G på Teknisk Gymnasium, College360 og er en ener! Han er en ud af kun 41 elever på landsplan, der har opnået diplom i anden og afgørende runde i matematikkonkurrencen Georg Mohr. Georg Mohr-konkurrencen blev grundlagt i 1991 og er en matematikkonkurrence, der henvender sig til matematikinteresserede elever på landets gymnasiale uddannelser. Formålet med Georg Mohr-konkurrencen er at stimulere interessen for matematik ved at udfordre de dygtigste elever med opgaver, der i sværhedsgrad ligger ud over det, de møder i den daglige undervisning.
Rasmus har altid interesseret sig for matematik og vil helt sikkert også arbejde med matematik i sit fremtidige arbejdsliv. Han valgte i sin tid HTX, fordi uddannelsen har det naturvidenskabelige fokus, og han er helt sikker på, at en af grundene til, at han har klaret sig så godt i Georg Mohr-konkurrencen er, at han hver dag modtager undervisning i blandt andet matematik på HTX. ”Mange af opgaverne i runde to af konkurrencen handlede om kreativ problemløsning, der virkelig kræver forklaringer og det har jeg helt sikkert lært her på HTX”, har Rasmus Hebsgaard fortalt.