Der er i reglerne for gymnasierne (bekendtgørelse nr. 1711 af 20.12.2006) fastsat en beløbsramme på kr. 2.500,- for elevernes egenbetaling af undervisningsmidler. Teknisk Gymnasium Silkeborg anvender dog kun i begrænset omfang denne mulighed for egenbetaling.
Der er i reglerne for gymnasierne (bekendtgørelse nr. 1711 af 20.12.2006) fastsat en beløbsramme på kr. 2.500,- for elevernes egenbetaling af undervisningsmidler. Teknisk Gymnasium Silkeborg anvender dog kun i begrænset omfang denne mulighed for egenbetaling.
I forbindelse med din start på uddannelsen skal du indbetale kr. 1.800,-. Beløbet dækker udgifter til:
- Introtur
- En række professionelle licenser, herunder ibøger, programmer mm.
- Kopier og print i løbet af dine tre år på uddannelsen.
Beløbet skal indbetales ved opstarten i 1.g. og dækker alle 3 år.
Der tilbagebetales flg. beløb ved udmeldelse af HTX:
- Inden 14 dage: 1.000 kr
- Fra 14 dage til 31/12: 650 kr.
- Herefter refunderes ikke noget af det indbetalte materialegebyr.
Ved indmeldelse på HTX efter introturen opkræves 1.000 kr. i materialegebyr.
Ved indmeldelse på HTX i 2.g opkræves 650 kr. i materialegebyr.
Ved indmeldelse på HTX i 3.g. opkræves 350 kr. i materialegebyr.
I 1.g arrangeres en studietur af 3 dages varighed til København. Deltagerbetaling til denne tur er ca. kr. 850,-, som dog ikke dækker elevens udgift til forplejning og evt. egen transport eller entre til aktiviteter, som ikke er en del af det fastlagte faglige program (f.eks. en tur i Tivoli).
I 2.g arrangeres en studietur af ca. en uges varighed til et europæisk land. Rejsemålet planlægges af klassens lærere i samarbejde med eleverne og har et fagligt indhold, som matcher den studieretning, eleven har valgt. Deltagerbetalingen til rejsen vil være ca. kr. 5.000,-. Deltagerbetalingen dækker ikke elevens udgifter til forplejning og evt. egen transport eller entre på destinationen til aktiviteter, som ikke er en del af det fastlagte faglige program.
Der kan desuden blive tale om mindre udgifter til egen transport og forplejning i forbindelse med faglige ekskursioner.