Hvad bliver jeg testet i?
Optagelsesprøven til HTX består af fire delprøver i fagene dansk, engelsk, fysik/kemi og matematik. Det faglige niveau i de enkelte fag svarer til kravene ved folkeskolens afgangsprøver. Du vil blive testet i dine faglige kundskaber i de fire nævnte fag ved en skriftlig prøve. Skolen stiller alt materiale til rådighed til denne prøve (PC, ordbøger, papir m.m.)
Samtale med en HTX-studievejleder
Udover de faglige prøver består optagelsesprøven også af en samtale med en HTX-studievejleder. Formålet med samtalen vil være at vurdere dine personlige og sociale kompetencer/modenhed i forhold til at begynde på en gymnasial ungdomsuddannelse. Samtalen varer ca. 20 min., og dine forældre er velkomne til at deltage.