Hvis du som elev på HTX oplever udfordringer i forhold til uddannelsen, så har du flere mulighed for at få støtte i hverdagen.
Hvis du har læse- og skrivevanskeligheder, er hørehæmmet, svagsynet eller har nogle fysiske begrænsninger, kan du få hjælp hos vores SPS-vejleder. SPS står for specialpædagogisk støtte.
Hvis du oplever problemer i forhold til trivsel, struktur, studiestrategier, lektielæsning eller lignende, så kan du få hjælp hos vores mentor til at gennemføre gymnasiet.
Specialpædagogisk støtte
Skolens SPS vejledere hjælper dig med at få afdækket dine behov for støtte, så du kan gennemføre uddannelsen på lige vilkår med de øvrige elever.
Du kan få støtte, hvis du har læse- og skrivevanskeligheder, hvis du er hørehæmmet eller svagsynet, eller hvis du har nogle fysiske begrænsninger.
Som ordblind vil støtten bestå af hjælpemidler som en computer med stavestøtteprogrammer og oplæsningsfunktion eller programmer, der kan downloades til din egen computer samt skannerpen og håndskanner.
Hvis du er hørehæmmet eller svagsynet, vil du også få stillet de tekniske hjælpemidler til rådighed, der kan kompensere for din høre- eller synsnedsættelse.
Ved fysiske begrænsninger har vejlederen mulighed for at søge om ergonomiske hjælpemidler, f.eks. roller mouse, specialbord eller specialstol.
Hvis du har psykiske vanskeligheder, f.eks. en diagnose, vil du typisk kunne få støttetimer.
Det er vigtigt, at du kontakter en af skolens vejledere hurtigst muligt, efter du er optaget på uddannelsen, så vi hurtigt kan finde frem til, hvilken form for støtte du har behov for.
"Da jeg er ordblind, får jeg tilbudt hjælpemidler bl.a. oplæsningsprogrammer, og jeg får ekstra tid til eksamen. Lærerne er gode til at være opmærksomme på, at vi er nogle, som skal have mere tid, når vi har prøver, da det er mest lige. Jeg har ikke ét sekund fortrudt mit uddannelsesvalg - jeg klarer mig godt og synes, at det går over alle forventninger."
Mentor
Hvis du som elev på HTX oplever studiemæssige udfordringer, har du mulighed for at få støtte fra vores mentor til at gennemføre gymnasiet.
Støtten kan fx. være:
- Samtaler om trivsel og udfordringer i hverdagen
- Samtaler om gode vaner og studiestrategier
- Udarbejdelse af skemaer til lektielæsning og afleveringsopgaver
- Forberedelse til særligt udfordrende situationer som fx. studieture eller større opgaver
Du kan tage kontakt til din kontaktlærer eller din studievejleder, som vil hjælpe med at formidle kontakten. Du er også velkommen til selv at sende en sms eller en mail til vores mentor, Karen.
-
Uddannelse
- HHX
- HTX
-
Retning
- Handelsgymnasiet
- Teknisk Gymnasium