En studentereksamen fra HHX åbner mange døre til fremtiden. Du får adgang til en lang række videregående uddannelser, men kan også bygge din karriere op med afsæt i en elevplads i en virksomhed eller måske blive iværksætter og skabe din egen virksomhed.
På Adgangskortet.dk kan du se alle de videregående uddannelser, du får adgang til med en HHX på linjen Marketing og sport. Relevante videregående uddannelser kunne f.eks. være Sport Management , Idræt, Fysioterapeut.
Du kan også vælge at fortsætte i et uddannelsesforløb som elev i en virksomhed med 2 års oplæring inden for kontor, handel, detail eller finans. Eleverne fortsætter typisk i virksomheder inden for regnskab og økonomi, salg, markedsføring og indkøb.
Drømmer du om at bo og arbejde i udlandet? Som elev på Handelsgymnasiet har du også mulighed for et oplæringsophold i udlandet gennem OPU-ordningen. OPU står for oplæring i udlandet.
En uddannelse fra HHX giver dig efterfølgende også mulighed for at skabe din egen virksomhed som iværksætter.