Du få indgående kendskab til hele værdikæden, og kan blandt andet arbejde med indkøb og salg. Du bliver uddannet i at sammenligne priser, kvalitetssikre og indhente tilbud for en virksomhed. Med en EUX Handel uddannelse er der mange muligheder for at specialisere sig, og du kan efterfølgende vælge at læse på en videregående uddannelse. På uddannelsen vil du få engagerede undervisere, som brænder for at hjælpe dig med at nå dit mål.
Hvilke områder kan jeg specialisere mig inden for?
Når du skal finde en læreplads, kan du vælge at søge ind en virksomhed der arbejder med det man i fagsprog kalder: B2B - dette er virksomheder, der arbejder med at handle med andre virksomheder. Du kan f.eks. vælge at specialisere dig i områder som indkøb, salg eller logistik. Du får gode evner til at arbejde med import og eksport, og du vil få jobmuligheder i både ind- og udland.
Hvordan bliver mine muligheder for videreuddannelse?
Når du tager handelsuddannelsen med EUX, åbner du op for en række videregående uddannelser, som du kan læse videre på, når du er udlært. Det kan f.eks. være: International handel og markedsføring eller Entreprenørskab og design.
Uddannelsen giver dig også gode fagkundskaber til at starte en selvstændig virksomhed.