- Livet på skolen /
- Projekt Innovative og bæredygtige læringsrum /
- Madens effekt på klimaet sættes på dagsordenen
Nye innovative og bæredygtige læringsrum på Hotel og Restaurant
Vi har taget de første spadestik til et innovativt og bæredygtigt læringsrum
Nyt fra nyttehaven
Så kom dagen med det første spadestik til skolens sensoriske nyttehave, og lige nu skabes der et fantastisk projekt støttet af Nordea-fonden
Det åbne læringsmiljø er koblet op på vores ambition om, at eleverne skal have kendskab til danske frugt og bærsorter. De skal kunne omsætte deres viden til håndværk og forstå sammenhængen mellem klimaforandringerne og deres egen indsats. Det bliver en nyttehave med fokus på madspild, og det knytter godt an til skolens strategi om bæredygtighed i skolens bygning samt i læringsmiljøet.
Vi byder her velkommen til en af skolens leverandører på de innovative og bæredygtige læringsrum. Anlægsgartnerfirmaet ANDREAS, et lokalt forankret firma, som omtaler sig selv som – et solidt træ i rolig vækst.
Inspireret af planterne, handler det som virksomhed ikke om blot at skyde i vejret. Rodnettet skal være stærkt, og forholdene mellem rod, stamme og krone skal være afstemt. Rodnettet er vores værdier og stammen vores medarbejderne. De skal til enhver tid være dygtige og pålidelige. Kronen i form af ledelsen skal være pænt forgrenet med mulighed for, at der kan komme lys ind i midten, som giver luft og overblik, så planten ikke drukner i unødigt papirnusseri.
I ANDREAS har vi altid vores fælles værdier med i rygsækken, når vi møder dig i din have.
” og hvad nu hvis man kunne hjælpe unge mennesker med at få forståelsen for råvarernes vækst og sæson, og samtidig se den økonomiske bæredygtighed, der er ved vores egen avl.
College360- Hotel og Restaurant har med et projekt, som er støttet af Nordea-fonden fået mulighed for at realisere en nyttehave. Vi synes, at det er et utroligt spændende og ambitiøst projekt, og vi har fået den store fornøjelse at være den udførende part. I nyttehaven er alt spiseligt. Haven rummer et stort udvalg af frugttræer, bærbuske, vin og spiselige blomster. Her får eleverne mulighed for at høste, smage, beskære og udforske råvarerne. Det giver mening.”
Vores mission er altid at efterlade et grønnere aftryk, der gør indtryk.
Følg det spændende projekt på instagram:
@anlaegsgartnerfirmaetandreas og @college360_hotelogrestaurant