Global business er en af de internationale studieretninger. Du lærer om nationale og internationale virksomheder, deres økonomiske situation samt danske og internationale samfundsøkonomiske forhold. Du lærer også om virksomhedens opbygning, og hvordan virksomheden samarbejder internt for at blive konkurrencedygtige i en globaliseret verden.
Hvad lærer jeg på Global business?
I en verden der bliver stadig mere global, er det afgørende at forstå både sin egen og andres kulturer. På Global Business er kulturforståelsen i fokus, med udgangspunkt i et amerikansk collegeophold på Eastern Oklahoma State, hvor du bor på skolen og deltager i undervisning, sportsevents og udflugter sammen med de amerikanske elever, som også besøger dig i Danmark. Turen afsluttes med et besøg i New York, den globale metropol og økonomiske centrum for verdenshandel. (Rejseudgifter: ca. 14.000 kr.)
Se videoen, hvor Esther og Thor fortæller om hverdagen som elev på studieretningen Global Business