En gastronom/kok arbejder primært i et køkken. Som gastronom/kok er det din fornemmeste opgave at udvælge og sammensætte gode råvarer, så du kan kreere velsmagende retter til dine gæster. Du kan arbejde i alle slags restaurationer - om du vil lave velsmagende caféburgere eller sigter efter at lave Michelin-stjerner i din egen restaurant.
Hvordan foregår uddannelsen til gastronom?
Din uddannelse veksler mellem skole og praktik, dvs. at du selv skal finde en læreplads, hvor du vil komme i lære som gastronom/kokkeelev. Mange restauranter tager elever ind, så du kan vælge at søge efter lige præcis det gastronomiske område, der interesserer dig mest. På skolen har vi også vores egne køkken- og restaurantfaciliteter, så vi i undervisningen kombinerer teori med håndværk.
Hvilke jobmuligheder får jeg som færdigudlært?
Som færdigudlært gastronom/kok kan du arbejde professionelt med at planlægge menuer, indkøbe råvarer og lave mad i et køkken. Dine færdigheder som faglært er efterspurgte på arbejdsmarkedet, og der er gode jobmuligheder i branchen.
Kan jeg videreuddanne mig senere?
Når du vælger at uddanne dig til EUX gastronom/kok, får du mange spændende muligheder for videreuddannelse. Du får bl.a. adgang til uddannelser som: Fødevareteknologi og Applikation og Fødevarer og ernæring.