Hvis du trives med at fordybe dig og kan lide at bruge dine hænder til at løse komplekse problemer, så er du kommet til det rette sted.
Hvad indeholder uddannelsen til EUX elektriker?
Hvis du ikke vidste det i forvejen, så er en elektriker meget mere end en der sørger for at der er lys. Som elektriker kan du arbejde med installering af mange slags elektroniske systemer. Du bruger i ligeså høj grad din computer, som du bruger din skruetrækker. Du får med EUX også gode muligheder for at videreuddanne dig til eksempelvis IT-supporter eller konsulent. Vi har helt nye lokaler fyldt med udstyr, så du kan få fingrene i spændende projekter.
På EUX får du fag som Dansk, Engelsk, Matematik og Fysik. Fagene er på gymnasialt niveau, og eksamen er derfor på højde med en studentereksamen.
Hvilke fremtidsmuligheder får jeg som EUX elektriker?
Jobmulighederne som elektriker er mange. Der er lav arbejdsløshed ca. 3 %. Lønmulighederne er også attraktive. Vælger du på et tidspunkt i din karriere at læse videre, har du gode forudsætninger med en EUX. Inspiration til videreuddannelse kan være: Energiteknolog og Data og kommunikationsuddannelsen.