Som hotelreceptionist har du en nøglefunktion i receptionen, og du er samtidig hotellets eller virksomhedens ansigt ud ad til. Du er i kontakt med mange mennesker hver dag. Dine opgaver kan variere fra dag til dag, men hovedopgaven vil typisk være at tage imod gæster, besvare spørgsmål og give kundeinformation. Jobbet som hotelreceptionist kræver, at du er dygtig til at tale med andre mennesker og har lyst til at servicere og hjælpe kunder og andre besøgende - og det er det, vi arbejder med i en række fag.
Fag på Grundforløb 1
På Grundforløb 1 skal vi igennem en række projekter, der skal klæde dig på til at vælge din endelige uddannelsesretning på Grundforløb 2.
Du vil også få fag som f.eks. Dansk, Faglig kommunikation, Innovation og lærepladssøgning. Du har mulighed for at komme i to ugers praktik (virksomhedsforlagt undervisning) og få mulighed for at følge en række valgfag.
Fag på Grundforløb 2
På Grundforløb 2 møder du følgende fag:
Dansk E, Engelsk D, Brandbekæmpelse, Reception, Korrespondance og kommunikation, IT, Køkken og madkultur, Bæredygtighed, Sundhed og madkemi, Fødevarehygiejne og egenkontrol + valgfag.
Overgangskrav til hovedforløb på Hotelreceptionistuddannelsen
For at komme videre fra Grundforløb 2 til hovedforløbet på Hotelreceptionistuddannelsen skal følgende overgangskrav bestås:
Fag:
Dansk E
Engelsk E
Certifikater:
Fødevarehygiejne
Elementær brandbekæmpelse
Førstehjælp på mellemniveau
Fag på hovedforløb
Mens du er under oplæring i virksomheden, skal du løbende ind på skolen og have undervisning. Her vil du få følgende fag:
Psykologi, engelsk, samfundsfag, branchekommunikation på dansk og engelsk, værtsskab, salg og markedsføring, det digtale værtsskab brancheøkonomi og innovation, konferencelære, turistlære, branchejura og forsikring, sikkerhed og arbejdsmiljø, kulturforståelse og turisme og event.
