Udstyr
Som udgangspunkt skal du have din egen computer med på skolen.
Skolen anbefaler en pc med minimum Windows 10 eller en MAC med OS 11 eller nyere. Chromebook er ikke egnet til brug på skolen. Husk din egen strømforsyning, forlængerledning, adapter mv. Skolen har ikke denne type udstyr til udlån.
Hvis du har købt helt nyt udstyr før skolestart, så er det vigtigt, at du sørger for, at det er helt opdateret med de nyeste opdateringer fra Microsoft eller Apple.
Hvis du har glemt din computer er der i begrænset omfang mulighed for at låne en bærbar computer på dagsbasis hos skolens IT-service.
Skolelogin/Microsoft-login
For adgang til skolens IT-systemer og netværk, skal du bruge en Microsoft-konto. Denne konto opretter skolen til dig, og oplysningerne udleveres en af de første skoledage.
Denne Microsoft-konto giver dig, ud over adgang til skolens systemer som f.eks. intranet, trådløst netværk og printere, også mulighed for gratis at hente Microsoft Office (Word, Excel, PowerPoint, Teams mm) til din computer. Der er også tilknyttet en personlig mailkonto og OneDrive.
Dit brugernavn vil se sådan ud: 360xxxx@college360.dk, hvor ’xxxx’ vil være en kombination af forbogstaverne fra dit fulde navn.
Brugernavn og adgangskode udleveres personligt i forbindelse med skolestart sammen med de vigtigste IT-informationer.
Informationer om skema, lektier m.m.
Vi bruger Studie+ som undervisningsplatform, hvor du finder alle informationer om skema, fravær, lektier, afleveringer og anden kommunikation mellem skole og elever.
Studie+ er designet til Google Chrome, og selv om det også vil kunne tilgås via andre browsere som f.eks. Edge, Firefox og Safari, så vil du få den bedste brugeroplevelse ved at bruge Google Chrome.
Det er vigtigt, at du som noget af det første, opdaterer dit telefonnummer under din profil i Studie+, da vi bruger SMS til nulstilling af adgangskoder, hvis dette skulle være nødvendigt.
Du skal bruge MitID til at logge på Studie+, og det vil være muligt at logge på ca. en måned før skolestart.
Her finder du Studie+
WiFi
Overalt på skolen er der adgang til trådløst netværk, som du må bruge gratis. Netværker hedder 360-net. Internetdeling fra mobiler er ikke tilladt på skolens område, da dette forringer kvaliteten af skolens WiFi.
Programmer
Vi gør brug af programpakken Microsoft Office (Word, Excel, PowerPoint, Teams mm), som du kan hente gratis som elev på office365.com med dit skole-login.
Vi gør også brug af TEAMS i undervisningen til blandt andet gruppearbejde og fjernundervisning. TEAMS er en samlet kommunikations- og samarbejdsplatform som alle elever og undervisere kan tilgå med deres skole-login.
Som elev på skolen har du også gratis adgang til Gyldendals Online Ordbøger (ordbog.gyldendal.dk).
Desuden stiller skolen de relevante programmer til rådighed, som bruges på de forskellige uddannelser.
Få hjælp til IT
Hos IT-service kan du spørge om IT-hjælp
IT-service har åbent for personlig betjening hver dag fra kl. 8.00 – 12.00.
Du finder IT-service her:
- Bindslevs Plads 1, Indgang D1
- Bredhøjvej 8 – Lokale B.1.23
For at gøre det nemt for dig, har vi samlet links til vores systemer i bunden af skolens hjemmeside.