HTX er er en 3-årig gymnasial uddannelse for dig, der har afsluttet 9. eller 10. klasse. Du får en naturvidenskabelig eller teknisk profil med en studenterhue fra HTX. En teknisk studentereksamen giver dig adgang til at læse på videregående uddannelser på universiteter, handelshøjskoler og erhvervsakademier.
Din tekniske studentereksamen starter med et obligatorisk grundforløb og fortsætter i et efterfølgende selvvalgt studieretningsforløb.
Hvad er et grundforløb?
Grundforløbet på HTX varer tre måneder og afsluttes i første uge i november, hvor du vælger studieretning blandt skolens studieretninger.
I grundforløbet skal du have dansk, engelsk, samfundsfag, matematik og kommunikation og it. Du bliver også introduceret til vores studieretningsfag. Derudover skal du have produktudvikling (PU) og naturvidenskabeligt grundforløb (NV), som er to forløb, der skal afsluttes med en eksamen i hvert forløb. Alle klasser bliver undervist i de samme emner/det samme stof i de forskellige fag og forløb, så I har alle de samme forudsætninger, når I starter på jeres studieretningsforløb.
Produktudvikling (PU) og naturvidenskabeligt grundforløb (NV)
Produktudvikling (PU) er et forløb, hvor samfundsfag og teknologi indgår i et tæt samarbejde, mens naturvidenskabeligt grundforløb (NV) er et forløb, hvor fagene biologi, kemi, fysik og matematik spiller sammen inden for et eller flere temaer. Du bliver præsenteret for nogle grundlæggende arbejdsmetoder og faglige modeller/teorier, som du skal bruge senere i din gymnasietid. Forløbene er tilrettelagt, så der varieres mellem almindelig undervisning og blokdage, hvor du kommer til at arbejde mere projektorienteret med indholdet. Forløbene afsluttes med to interne prøver, én i hvert forløb. Prøverne dækker de faglige mål og det faglige indhold. Du får mere at vide om prøverne af dine undervisere. Du får en karakter for hver prøve, og de tæller med i dit eksamensresultat.
I slutningen af grundforløbet kommer du til en evalueringssamtale, hvor du sammen med en underviser eller vejleder sætter fokus på dine styrker og interesser, dit faglige niveau og dit fremtidige karrierevalg. Samtalen er med til at klæde dig på til at vælge studieretning.
Når du har valgt studieretning, toner du din uddannelse med to studieretningsfag.
Studieretninger
Studieretningsforløbet giver mulighed for faglig fordybelse i de HTX-fag, der har din særlige interesse.
I studieretningsforløbet sætter dit valg af studieretning sit præg på din skoledag og toner din HTX-uddannelse i den retning, du ønsker.
På andet og tredje år har du mulighed for at vælge en række valgfag, som du kan tone din studieretning med, så du får en profil, som passer til det, du har lyst til og drømmer om.
På HTX tilbyder vi fem spændende studieretninger:
Hvordan vælger jeg den rette studieretning?
Er du i tvivl om, hvilken studieretning, der er den helt rigtige for dig? Du får mulighed for at afprøve forskellige fag og studieretninger i grundforløbet, som er ens for alle, så du vælger først retning, når du har fået indblik i alle studieretninger.Kan jeg få vejledning i at vælge studieretning?
Underviserne og studievejlederen er altid klar til at hjælpe og svare på alle de spørgsmål, du måtte have. Derudover er der også en studieretningsdag, hvor du vil få endnu mere information, så du kan træffe det valg, som er bedst for dig og din fremtid.