Velkommen til virtuelt åbent hus på College360 – Besøg os når det passer dig 24/7. Her kan du gå på opdagelse og møde vores elever og få et indtryk af, hvordan det er at gå på skolen. Du kan se oplæg om uddannelserne, komme på rundvisning og høre eleverne fortælle om hverdagen. Gå på opdagelse nedenfor.
Velkommen på College360
College360 i Silkeborg giver dig mulighed for at vælge mellem mange, forskellige ungdomsuddannelser inden for håndværk, teknologi, oplevelser og service, naturvidenskab, økonomi, markedsføring og sprog.
På College360 kan du vælge mellem erhvervsuddannelser, den erhvervsfaglige studentereksamen EUX eller de 3-årige gymnasiale uddannelser på Handelsgymnasiet og Teknisk Gymnasium.
Du får et solidt fagligt og personligt fundament, uanset om din fremtidsdrøm er at læse videre eller komme hurtigt ud i erhvervslivet. Du bliver en del af et inspirerende studiemiljø, hvor din trivsel og udvikling som elev er i centrum
Vi har helt sikkert også en uddannelse, der passer til dig og dine interesser og fremtidsdrømme.
I videoen fortæller elever og ledelse om uddannelserne på College360.
EUD – Erhvervsuddannelserne
Vil du gerne arbejde med både hænder og hoved og have en aktiv hverdag? Kan du lide at skabe noget med dine hænder, og er det vigtigt for dig at se dit arbejde blive til noget? Så er en erhvervsuddannelse noget for dig. I undervisningen på skolen veksles der mellem teori og praktiske opgaver, og en del af uddannelsen foregår som praktik i en virksomhed.
Andreas, der er elev på EUD-uddannelsen og Marcus, der er leder af studievejledningen, introducerer dig til erhvervsuddannelserne på College360.
EUX – Den erhvervsfaglige studentereksamen
Hvis du vælger EUX - den erhvervsfaglige studentereksamen får du på samme tid en faglært uddannelse og en gymnasial uddannelse, som giver dig adgang til videregående uddannelse. På uddannelserne har du fag på gymnasialt niveau, men lærer også at omsætte teori til praksis. En del af uddannelsen foregår som praktik i en virksomhed.
Mille, der er elev på EUX-uddannelsen og Marcus der er leder af studievejledningen, byder dig velkommen til EUX uddannelserne på College360.
HHX – Handelsgymnasiet
Handelsgymnasiet er en oplagt mulighed for dig, der ønsker en 3 årig gymnasial uddannelse med en erhvervsorienteret og international profil. Der er fokus på fag inden for økonomi, samfundsforhold, markedsføring og sprog. En HHX uddannelse giver dig adgang til videregående uddannelser på f.eks. universiteter, professionshøjskoler eller erhvervsakademier.
HHX-elev Molly og Maibrit, der er studievejleder inviterer indenfor på Handelsgymnasiet Silkeborg
HTX – Teknisk Gymnasium
På Teknisk Gymnasium får du en 3-årig gymnasial uddannelse med fokus på naturvidenskab, matematik, innovation og teknik. Du vil komme til at arbejde projektorienteret med konkrete problemstillinger, der kræver både logisk sans og kreativitet. HTX giver dig adgang til videregående uddannelser på f.eks. universiteter, professionshøjskoler eller erhvervsakademier.
HTX-elev Emma og Mogens, der er studievejleder byder dig velkommen på Teknisk Gymnasium Silkeborg
Kom med på rundvisning
College360 har to adresser i Silkeborg. Teknisk Gymnasium og Handelsgymnasiet ligger i midtbyen på Bindslevs Plads tæt på gågader, busser og tog. Erhvervsuddannelserne og EUX har hjemme i vores nybyggede, topmoderne erhvervsskole på Bredhøjvej i det nordlige Silkeborg omgivet af de virksomheder, som vi arbejder tæt sammen med. I videoerne viser elever rundt på deres uddannelse og fortæller om hverdagen.
Mød vores elever
Elever fra de forskellige uddannelser fortæller her om hverdagen, undervisningen og de sociale aktiviteter.
EUD – Erhvervsuddannelserne
Anders og Valdemar går på EUD Auto og EUD Håndværk og Design. Hør dem fortælle, hvordan de oplever hverdagen på en uddannelse, der veksler mellem teori og praksis. Sebastian og Jenny, der går på EUD Business og EUD Hotel & Restaurant fortæller om at gå på en helt ny skole med elever fra mange forskellige uddannelser og nye venskaber.
EUX – den erhvervsfaglige studentereksamen
Mille og Martin går på EUX Tech. Her kan du høre dem fortælle om det faglige niveau, og hvorfor de har valgt en EUX. Sofie og Oscar går på EUX Business og fortæller, hvordan de kan bruge, det de lærer, i praksis, og hvad de drømmer om i fremtiden.
HHX – Handelsgymnasiet
Hør Ida Marie og Rikke fortælle om hverdagen som elev på Handelsgymnasiet. Bliv klogere på det faglige niveau, undervisningsformen og studiemiljøet. Mød også Johannes, der fortæller om, hvorfor han valgte HHX, og hvilke fag der interesserer ham.
HTX – Teknisk Gymnasium
Emma og Sylvester fortæller, hvordan det er at være elev på Teknisk Gymnasium. Få mere at vide om, hvordan teori og praksis flettes sammen i projekter og hør om elevernes fællesskab. Du kan også møde Kion, der fortæller om fagene, lærerne og livet som elev på HTX.
Vil du se mere?
Gå på opdagelse i de enkelte erhvervsuddannelser, dine muligheder med EUX, og studieretningerne på Handelsgymnasiet og Teknisk Gymnasium.
Måske er din fremtid inden for auto, håndværk og design, hotel og restaurant, business eller noget helt femte. Du vælger selv.