Så er Videnskabsklubben i gang

Nyheder | Så er Videnskabsklubben i gang

21 sep. 2026

HTX

Videnskabsklubben er et gratis fritidstilbud til folkeskoleelever fra 4. - 7. klasse. Efterårets program indeholder spændende forløb for nysgerrige børn, der gerne vil gå på opdagelse i naturvidenskabernes verden.

Gå på opdagelse i videnskabernes verden

Er du nysgerrig på, hvordan verden hænger sammen? Så er videnskabsklubben måske noget for dig.

Videnskabsklubben er et gratis fritidstilbud til unge fra 4. – 7. klasse, hvor man kan gå på opdagelse i videnskabens verden samme med andre nysgerrige elever. Grundskolebørn kan lære om videnskab i sin fritid gennem en række fag. Her får du muligheden for at fordybe dig i et fag, du interesserer dig for, og lære gennem spændende aktiviteter og undervisning.

Vores elever underviser som frivillige mentorer (senior mentorer) for eleverne, og deler deres interesse og begejstring for de forskellige fag. Elever fra 7.-10. klasse kan desuden fungere som juniormentorer, hvor de hjælper seniormentorerne med at gennemføre forløbene.

Forløbene er skræddersyet, så du kan vælge lige præcis det fag, du synes er mest spændende. I denne omgang, kan du vælge mellem tre fag, nemlig primatologi, jordsystemvidenskab og fusionsenergi. Tre vidt forskellige fag, men en ting til fælles: De giver dig muligheden for at undersøge verden på forskellige måder.

Primatologi

Hvordan lever aber og andre primater? Hvordan kommunikerer de, og hvorfor opfører de sig, som de gør? I primatologien, dykker vi ned i deres fascinerende verden og undersøger deres, adfærd, liv og DNA.

Jordsystemvidenskab

Vidste du, at alt på Jorden hænger sammen? Klima, hav, atmosfære, planter, dyr og mennesker påvirker hinanden på utallige måder. I jordsystemvidenskab undersøger vi, hvordan Jordens mange systemer fungerer.

Fusionsenergi

Hvordan kan vi skabe energi ved at efterligne processer, der foregår i solen? I fusionsenergi lærer du om en mulig vej til fremtidens bæredygtige energi og kommer helt tæt på universets mest energirige stoftilstand plasma.

Forløbene strækker sig over 7 uger, hvor der er undervisning en gang om ugen fra uge 43 til 49. Undervisningerne foregår i D-bygningen på skolen, og vi mødes i kalabassen inden undervisningen begynder.

Tilmeldingen er åben, så hvis du har lyst til at blive en del af Videnskabsklubben, kan du tilmelde dig via linket

Kom med, bliv klogere, og vær med til at gøre videnskab sjovt!

HTX

21 sep. 2026

Science Day 2026

HTX slår dørene op til Science Day den 29. og 30. september, hvor elever fra 7. - 8. klasse kan opleve naturvidenskab på nært hold gennem sjove og kreative workshops.

HTX

08 jul. 2026

HTX Studiestartsbrochure

I HTX studiestartsbrochuren finder du alt det vigtigste om skolens opstart, praktisk info og vigtige datoer.

HTX

26 jun. 2026

Tillykke til årets HTX-dimittender

HTX's 3.g-elever kan nu kalde sig studenter. Efter den sidste eksamen og en intens afslutning på skoleåret kunne årets afgangselever fejre deres studentereksamen sammen med familie, venner og lærere. Dimissionen markerede afslutningen på tre års hårdt arbejde og begyndelsen på et nyt kapitel med videre uddannelse, arbejde og nye oplevelser. Skolen ønsker alle studenter et stort tillykke og held og lykke fremover.

Besøg os

Vi afholder jævnligt informationsarrangementer, hvor du har mulighed for at besøge os og stille alle dine spørgsmål. Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for vejledning eller ønsker en rundvisning.