Nyt guld til Danmarksmesteren i autolakering

Nyheder | Nyt guld til Danmarksmesteren i autolakering

21 jun. 2024

Jakob Barslund Rasmussen, der i april vandt DM i Skills i autolakering, har netop sikret sig en ny guldmedalje ved SATA Challenge i Tyskland i hård international konkurrence.

I sidste uge havde Danmarksmesteren i autolakering muligheden for at deltage i SATA Challenge 2024 i Tyskland. SATA er en af verdens førende og største producenter af sprøjtepistoler til autolakering. Jakob Barslund havde selvfølgelig støtte fra vores faglærer og WorldSkills Expert, Ali Saleh, og for både Jakob og Ali er dette en suveræn forberedelse og træning forud for WorldSkills i Lyon til september. I gruppen af modstandere var følgende lande: Kina, Taiwan, Japan, USA, Canada, Norge og selvfølgelig værtslandet Tyskland. Særligt de asiatiske lande bruger rigtigt mange ressourcer på WorldSkills og træner fem dage om ugen i op til tre år forud for konkurrencen. Derfor kan vi virkelig være stolte over, at en dansk lærling med ganske få timers træning kan vinde guld i en sådan konkurrence.
Stort til lykke Jakob. Vi hepper på dig til WorldSkills i september.

07 jun. 2024

Eleverne på College360 får adgang til de nyeste innovative og bæredygtige teknologier inden for autolakering.

PPG stiller uddannelsesekspertise til rådighed og donerer de nyeste digitale værktøjer, PPG LINQ, og det automatiserede blandesystem, PPG MOONWALK®, til College360 i et nyt, spændende partnerskab.

Besøg os

Vi afholder jævnligt informationsarrangementer, hvor du har mulighed for at besøge os og stille alle dine spørgsmål. Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for vejledning eller ønsker en rundvisning.