Innovationsdage på HTX og HHX

Nyheder | Innovationsdage på HTX og HHX

20 nov. 2025

Elever fra HTX og HHX gik torsdag og Fredag sammen om at løse virkelige problemstillinger fra både virksomheder og Silkeborg Kommune under årets innovationsdage. I grupper blev de udfordret på alt fra byudvikling til unges kulturoplevelser og sociale vaner.

Elever Til Innovationsdag2

Blandt de cases, eleverne arbejdede med, var blandt andet: Hvordan kan man løse problemet med cykler i gågaden? Hvordan kan man ændre alkoholkulturen blandt unge? Og hvordan kan man skabe nye kulturarrangementer, som støtter handlen i Silkeborg?

“Det er fantastisk at se, hvordan eleverne kombinerer deres forskellige faglige kompetencer og ideer,” siger lærer på HHX, Nanette Andersen. “Eleverne bliver både klogere på hinanden og fagligheder, de to skoleformer repræsenterer.”

Eleverne fik mulighed for at arbejde på tværs af studieretninger og skoleformer hvilket gav spændende diskussioner og nye perspektiver på de udfordringer, de blev præsenteret for.

"Jeg synes, det er fedt at prøve noget nyt og arbejde sammen med nogle andre, end dem vi plejer”, fortæller Emma Maarch fra HTX. "At arbejde med virkelige problematikker og rigtige cases er spændende".

Fredag kulminerede innovationsdagene med en stor præsentation, hvor eleverne fremviser deres forslag for de virksomheder og repræsentanter fra kommunen, som har stillet cases. Her får de mulighed for at diskutere deres idéer direkte med beslutningstagere – og forhåbentlig kan nogle af forslagene blive ført ud i livet.

Elever Til Innovationsdage4
Elever Til Innovationsdag3

20 okt. 2026

Ny rektor og uddannelsesdirektør skal styrke udviklingen på College360

College360 får med ansættelsen af Esben Bendixen som rektor for Handelsgymnasiet og Teknisk Gymnasium og Henrik Kjeldsen som uddannelsesdirektør for forretningsudvikling nye kræfter i direktionen. Det skaber øget kapacitet til at udvikle uddannelser og samarbejder samtidig med forberedelserne af den nye gymnasieuddannelse EPX.

HTX

21 sep. 2026

Science Day 2026

HTX slår dørene op til Science Day den 29. og 30. september, hvor elever fra 7. - 8. klasse kan opleve naturvidenskab på nært hold gennem sjove og kreative workshops.

HTX

21 sep. 2026

Så er Videnskabsklubben i gang

Videnskabsklubben er et gratis fritidstilbud til folkeskoleelever fra 4. - 7. klasse. Efterårets program indeholder spændende forløb for nysgerrige børn, der gerne vil gå på opdagelse i naturvidenskabernes verden.

Besøg os

Vi afholder jævnligt informationsarrangementer, hvor du har mulighed for at besøge os og stille alle dine spørgsmål. Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for vejledning eller ønsker en rundvisning.