Det opfattes som snyd at aflevere opgaver og projekter, der helt eller delvist er skrevet af fra andre elever eller internettet. Det er ligeledes snyd at anvende kunstig intelligens til at idégenerere, producere tekst, korrekturlæse eller lignende, medmindre din underviser udtrykkeligt har tilkendegivet, at kunstig intelligens må anvendes i forbindelse med en given opgave.
I tilfælde af snyd vil du blive sanktioneret efter skolens studie- og ordensregler. Snyd vil medføre en skriftlig advarsel. Derudover kan snyd føre til karakteren -3 eller afvisning af afleveringen. I tilfælde af gentagen snyd kan det føre til udmeldelse fra uddannelsen.
