Elever til eksamen i Multisalen på College360

Regler ved eksamen og prøver

Værdier, adfærd og regler | Regler ved eksamen og prøver

Her finder du regler vedr. eksamen og prøver på HHX

Prøver på HHX

Samlet set skal du til 10 afsluttende prøver i løbet af dine tre år på HHX, inkl. SOP (studieområdeprojektet) og skriftlig dansk på 3. år. Hvis du har et ekstra A-fag, så får du en ekstra prøve. Dvs. har du 5 A-fag, så har du 11 prøver.

Du SKAL op i alle A-fag enten skriftligt og/eller mundtligt – alle andre fag er i udtræk.

Grundforløbet

Grundforløbet afsluttes med prøver i almen sprogforståelse (AP) og økonomisk grundforløb (ØG), som tæller med i dit samlede eksamensresultat. Hver prøve vægter med 0,25.

1.g

Du kan udtrækkes til mundtlig prøve i samfundsfag C og/eller informatik C. Desuden skal du til en obligatorisk mundtlig årsprøve i matematik B.

2.g

På 2. år kan du udtrækkes i afsluttende fag. Efter 2.g skal du som hovedregel have været til 3 eksamener.

3.g

Antallet af prøver afhænger af, hvor mange prøver du har været til i løbet af 1. og 2. år samt antallet af A-fag.

Prøver i maj og juni

Du får din individuelle prøveplan offentliggjort ad to omgange på Studie+. Du skal læse den grundigt, og mener du, at der er fejl i den, skal du med det samme henvende dig i Elevadministrationen, så det kan blive tjekket.

Alle prøver, herunder AP og ØG, er obligatoriske.

Regler ved skriftlige prøver

Regler for skriftlige prøver på Handelsgymnasiet, Silkeborg

Du skal møde i eksamenslokalet, mindst 20 minutter før prøven begynder.

Når prøven er begyndt, må du kun henvende dig til eksamensvagterne. Det skal gøres ved, at du rækker hånden op. Forsøger du at kontakte andre elever eller eksterne personer under prøven, kan det medføre bortvisning.

Når du skal aflevere din opgave, kontakter du eksamensvagten ved at række hånden op (hvis papir-aflevering). Du må ikke fjerne papir fra prøvelokalet, og det er dit eget ansvar, at alt bliver afleveret korrekt. Eksamensvagten kan ikke kontrollere, at det du afleverer, er det, du ønsker at få bedømt.

På forsiden af de omslag, som du afleverer din opgave i, skal du skrive under på, at du ikke har fået uretmæssig hjælp eller på anden måde har snydt med opgaven. Det betyder, at du afgiver en ”tro- og loveerklæring”.

Hvis afleveringen foregår via netprøver.dk, skal du sikre, at opgaven er uploadet korrekt inkl. afgive en elektronisk ”tro- og loveerklæring”.

Orienter dig på i afsnittet om ”regler for brug af hjælpemidler” – herunder brug af internettet.

Du skal til alle prøver rette dig efter eksamensvagternes anvisninger.

Hvis du under prøveforløbet overtræder skolens eksamensreglement eller opfører dig forstyrrende, kan skolen bortvise dig fra prøven. Din præstation kan herefter normalt ikke bedømmes.

Monitorering af prøver

For at deltage i prøver og eksamener på Silkeborg Handelsgymnasium skal man bruge monitorerings programmet ExamCookie

Læs mere om ExamCookie og anvendelse af programmet her

Regler ved mundtlige prøver

Regler ved mundtlige prøver på Handelsgymnasiet, Silkeborg

Du skal møde på skolen minimum 30 minutter før, prøven/forberedelsen begynder.

Nogle fag kræver aflevering af et eksamensprojekt, en synopsis eller et oplæg, for at du kan blive indstillet til at gå til prøven.

Inden prøverne orienterer dine lærere dig om, prøveformen samt hvilke hjælpemidler du må anvende. Husk selv at medbringe disse hjælpemidler. Læs mere i afsnittet ”Regler for brug af hjælpemidler” herunder.

Ved prøven stiller din lærer spørgsmålene, men censor kan, efter aftale med din lærer, også stille spørgsmål.

Umiddelbart efter at den mundtlige prøve er slut, får du din karakter.

Hvis du under prøveforløbet overtræder skolens eksamensreglement eller opfører dig forstyrrende, kan skolen bortvise dig fra prøven. Din præstation kan herefter normalt ikke bedømmes.

Regler for brug af hjælpemidler til prøver

Regler for hvilke hjælpemidler du må bruge under prøver på Handelsgymnasiet Silkeborg

Ønsker du at bruge skriveredskaber, tegneværktøjer, headset under prøver, skal du selv medbringe disse.

De ting, du ønsker at bruge under din prøve, skal ligge lokalt på din computer, derfor skal alt downloades inden prøvens start. Du må IKKE bruge googledocs, onenote, onedrive osv.. Du må godt bruge onenote på din computer, men det skal kører offline. Hvis det ikke er muligt at være offline i OneNote må man godt bruge OneNote online fra App'en på ens computer. 

Du må kun gå på følgende hjemmesider:

  • Studie+
  • Systime (de bøger der er opgivet i undervisningsbeskrivelsen)
  • ordbogen.com
  • ordnet.dk
  • Oxford Learner’s Dictionary
  • ExamCookie.dk
  • Netprøver.dk

Du må godt høre musik under prøverne med hjælpemidler, men skal kunne tilgås offline.

Øvrig anvendelse af internettet, herunder googlesøgninger, kontakt med omverdenen vha. mails, fælles drev (GAPS), Facebook og lignende medier er ikke tilladt og betragtes som snyd.

Snyd ved prøver

Det er ikke tillad at snyde ved prøver

Snyd er defineret som følgende

  • at skaffe sig eller give andre eksaminander uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave
  • ikke-tilladt kommunikation under prøven
  • besvarelsen skal være din egen og selvstændige besvarelse. Ved brugen af AI, som f.eks. chatbot, googletranslate, tilføjelsesprogrammer til Word, der selv genererer tekst eller andet er det ikke længere en selvstændig besvarelse og derved har du snydt.
  • at aflevere andres arbejde helt eller delvist som sit eget (herunder plagiering)
  • at aflevere efter tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil
  • anvendelse af ikke-tilladte hjælpemidler

Overtrædelse af eksamensregler kan medføre bortvisning fra prøven eller karakteren -3.

Udeblivelse/sygdom/forsinkelse

Kan du ikke deltage i prøven pga. sygdom, skal du straks ringe til Elevadministrationen på 75360360 (tast 3 for HHX). Du skal sende en lægeerklæring til skolen straks derefter, som du selv skal betale for (jvf. Studie- og ordensreglerne). Sygeprøve afholdes normalt i august måned.

Hvis du bliver forsinket, skal du straks ringe til skolen på 75360360 (tast 3 for HHX) og meddele, hvornår du regner med at kunne være fremme. Når du ankommer til skolen, henvender du dig med det samme til ledelsen, som vurderer, om du kan deltage i prøven.

Hvis du udebliver fra en prøve, herunder ØG og AP pga. ferie eller lign., så kan du ikke fortsætte på uddannelsen. 

Møder du ikke op til interne prøver, så gives der en advarsel i henhold til sanktionstrappen.

Karakterer

Bedømmelsesprocedure ved mundtlig prøver

Ved mundtlig prøver foretages bedømmelsen af din lærer og en ekstern censor. Er prøven intern, foretages bedømmelsen af din lærer og en intern censor.

Censor sikrer, at de opgaver som stilles af læreren, er i overensstemmelse med fagets mål.

Censor skal sikre, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler, og at eleverne får en ensartet og retfærdig behandling og deres præstationer en pålidelig bedømmelse.

Bedømmelsen skal foretages af censor og lærer efter 7-trinsskalaen.

Afsluttende standpunktskarakterer

Ved afslutningen af undervisningen i de enkelte fag gives afsluttende standpunktskarakterer, som findes på Studie+. Karaktererne er skolens vurdering af dit standpunkt i forhold til et fags faglige mål. Er faget ikke afsluttet, fx hvis du går i 2.g, og faget først afsluttes efter 3.g, så er karakteren en vurdering af dit faglige standpunkt i forhold til de faglige mål for den gennemførte undervisning.

Ved eventuelle klager over standpunktskarakterer, skal de indgives skriftligt til skolen senest 5 dage efter offentliggørelsen.

Karakterskala

Karaktergivningen er målrelateret, hvilket vil sige, at du vurderes i forhold til de mål, der er opstillet for det enkelte fag, og sker efter 7-trinsskalaen.

På dit endelige eksamensbevis optræder kun karakteren for det højeste niveau, som du har i det enkelte fag.

Eksamensgennemsnit er et vægtet gennemsnit af både afsluttende standpunktskarakterer og prøvekarakterer.

Klagevejledning vedr. prøver

Du har mulighed for at klage over en prøve. På uvm's hjemmeside beskrives retningslinjerne for at klage, se her

Fristen for indgivelse af klager er senest 14 dage efter offentliggjort bedømmelse. Klagen skal sendes til skolens rektor. 

En klage skal være individuel, skriftlig og præcist beskrive de faktiske omstændigheder, der efter klagers opfattelse kan begrunde en imødekommelse af klagen. Klagen kan vedrøre:

  • Eksaminationsgrundlaget* (herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav)
  • Prøveforløbet
  • Bedømmelsen

Husk at en klage altid skal være begrundet og konkret. Den kan derfor ikke gå på eksempelvis: ”Jeg plejer at få mere” eller ”jeg synes, at jeg sagde nok til at få 02”.

Vejledninger og retningslinjer

læringsportalen kan du se vejledninger og retningslinjer (PowerPoint-præsentationer) og en karaktereberegner.

Brug for en
HHX vejleder?

Vejleder

Birgitte Weinreich

Lektor, Studievejleder på HHX, Læsevejleder

    Uddannelse
    • HHX
    Retning
    • Handelsgymnasiet
    Fag
    • Dansk
    • Samfundsfag

Vejleder

Jakob Mørk Christiansen

Lektor, Studievejleder på HHX

    Uddannelse
    • HHX
    Retning
    • Handelsgymnasiet
    Fag
    • Erhvervsjura

Vejleder

Johanne Schøning Skriver

Lektor, Studievejleder på HHX

    Uddannelse
    • HHX
    Retning
    • Handelsgymnasiet
    Fag
    • Dansk
    • Spansk

Vejleder

Maibrit Dirdal

Lektor, Studievejleder på HHX

    Uddannelse
    • HHX
    Retning
    • Handelsgymnasiet
    Fag
    • Tysk
    • Engelsk

Besøg os

Vi afholder jævnligt informationsarrangementer, hvor du har mulighed for at besøge os og stille alle dine spørgsmål. Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for vejledning eller ønsker en rundvisning.