Elever laver gruppearbejde på almen økonomi

Optagelse og adgang

Ny elev - sådan bliver du optaget på HHX | Optagelse og adgang

Her kan du læse, hvad det kræver at blive optaget på HHX

Uddannelsesparathed

For at blive optaget på en 3-årig gymnasial uddannelse (htx, hhx eller stx) direkte efter 9. klasse skal du være vurderet uddannelsesparat til en 3-årig gymnasial uddannelse.

Uddannelsesparathedsvurderingen er en proces, der starter i 8. klasse. For at kunne vurderes uddannelsesparat til en 3-årig gymnasial uddannelse, skal du opfylde følgende:

  • Opfylde de sociale og personlige forudsætninger for at være uddannelsesparat
  • Opnå mindst 5,0 i gennemsnit af alle afsluttende standpunktskarakterer i maj/juni måned i 9. klasse

Læs mere om uddannelsesparathed.

Adgangskrav

Ud over at være erklæret uddannelsesparat, skal du opfylde følgende betingelser:

  • Have aflagt folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver
  • Have bestået folkeskolens afgangseksamen, dvs. opnå mindst 2,0 i gennemsnit af alle prøvekaraktererne
  • Bekræfte det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen ved de lovbundne prøver ved folkeskolens afgangseksamen. De bundne prøvefag er: dansk, matematik, engelsk og fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
  • Have modtaget prøveforberedende undervisning i fransk eller tysk fra 5. til mindst 9. klasse i folkeskolen eller anden undervisning, der står mål hermed
  • Have ansøgt via www.optagelse.dk senest 1. marts

Opfylder du disse adgangsforudsætninger, har du krav på optagelse på en 3-årig gymnasial uddannelse. Bemærk dog, at du ikke har krav på optagelse på et specifikt gymnasium.

Andre veje til en HHX, HTX eller STX

Hvis du ikke opnår et resultat ved folkeskolens afgangseksamen, der bekræfter det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen, kan du stadig opnå krav på optagelse på en 3-årig gymnasial uddannelse ad andre veje:

  • Hvis du opnår et gennemsnit på mindst 3,0 i de bundne prøvefag ved folkeskolens afgangseksamen, har du krav på optagelse på en gymnasial uddannelse. Du skal vel at mærke samtidig være vurderet uddannelsesparat.
  • Hvis du opnår et gennemsnit i de bundne prøvefag ved folkeskolens afgangseksamen, der ligger mellem 2,0-3,0, skal du have en vejledningssamtale. Herefter vil du få mulighed for at blive optaget på den gymnasiale uddannelse. Du skal vel at mærke samtidig være vurderet uddannelsesparat.

Hvis du er vurderet ikke-uddannelsesparat, men opnår mindst 6,0 i gennemsnit i de bundne prøvefag ved folkeskolens afgangseksamen, har du krav på direkte optagelse på en 3-årig gymnasial uddannelse.

Hvis du ikke opfylder forudsætningerne for at have krav på optagelse, kan du via en faglig optagelsesprøve og samtale blive optaget på den gymnasiale uddannelse.

Optagelsesprøver

Hvis du ikke opfylder adgangskravene til HHX, vil du umiddelbart efter, vi har modtaget din ansøgning og uddannelsesplan, blive indkaldt til en optagelsesprøve og en samtale med en HHX-studievejleder. Du vil få besked om, hvor og hvornår du præcist skal møde. 

Hvad bliver jeg testet i?

Optagelsesprøven består af fire delprøver i fagene dansk - engelsk - fysik/kemi og matematik. Det faglige niveau i de enkelte fag svarer til kravene ved folkeskolens afgangsprøver. Du vil blive testet i dine faglige kundskaber i de fire nævnte fag ved en skriftlig prøve. Skolen stiller alt materiale til rådighed til denne prøve (PC, ordbøger, papir m.m.)

Samtale med en HHX studievejleder

Udover de faglige prøver består optagelsesprøven også af en samtale med en HHX-studievejleder. Formålet med samtalen vil være at vurdere dine personlige og sociale kompetencer og modenhed i forhold til at begynde på en gymnasial ungdomsuddannelse. Samtalen varer ca. 20 min., og dine forældre er velkomne til at deltage.

 

Brug for en
HHX vejleder?

Vejleder

Birgitte Weinreich

Lektor, Studievejleder på HHX, Læsevejleder

    Uddannelse
    • HHX
    Retning
    • Handelsgymnasiet
    Fag
    • Dansk
    • Samfundsfag

Vejleder

Jakob Mørk Christiansen

Lektor, Studievejleder på HHX

    Uddannelse
    • HHX
    Retning
    • Handelsgymnasiet
    Fag
    • Erhvervsjura

Vejleder

Johanne Schøning Skriver

Lektor, Studievejleder på HHX

    Uddannelse
    • HHX
    Retning
    • Handelsgymnasiet
    Fag
    • Dansk
    • Spansk

Vejleder

Maibrit Dirdal

Lektor, Studievejleder på HHX

    Uddannelse
    • HHX
    Retning
    • Handelsgymnasiet
    Fag
    • Tysk
    • Engelsk

Besøg os

Vi afholder jævnligt informationsarrangementer, hvor du har mulighed for at besøge os og stille alle dine spørgsmål. Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for vejledning eller ønsker en rundvisning.