Udsigt over fællesareal på Bredhøjvej 8

Fag på Grundforløb 1

Information | Fag på Grundforløb 1

På Grundforløb 1 skal vi igennem en række temaer, der skal klæde dig på til at vælge en uddannelsesretning på Grundforløb 2. Du vil på EUD få grundfaget Dansk og en række erhvervsfag som fx Praktikpladssøgning, Metodelære, Arbejdskultur og Sundhed. På EUX får du også grundfagene Engelsk og Samfundsfag. Alle fag på nær dansk indgår i forskellige projekter, hvor der vil være en vekslen mellem teori og praktisk arbejde.

Erhvervsfag

På Grundforløb 1 vil du opleve at fagene smelter sammen i temaer og projekter. Du vil blive undervist i en række målpinde indenfor Erhvervsfag 1-2-3 der fx kan omhandle faglig kommunikation, arbejdspladskultur eller hjælp og undervisning i praktikpladssøgning. Den røde tråd uanset om du vælger Auto, Business, EUX, Hotel og Restaurant eller Håndværk og Design er at du først skal lærer nogle grundlæggende ting eller grundlæggende Skills omkring den retning du har valgt og efterfølgende går du i gang med forskelige projekter der indbefatter både håndværk, tværfaglighed, samarbejde og selvstændighed. Undervisningen generelt er en vekslen mellem teori og praksis og lidt afhængig af retning foregår meget af undervisningen i et klasselokale, værksted eller i et køkken.  

Dansk

Når du starter på Grundforløb 1 skal du have grundfaget dansk på EUD-indgangene og dansk, engelsk og samfundsfag på EUX. Grundfagene er generelt meget teoretisk undervisning, men grundfagslærerne gør meget ud af at fagrette undervisningen så meget som overhovedet muligt så det bliver relevant og vedkommende for alle. Du kommer til at bruge danskfaglige metoder og modeller til iagt­tagelse, analyse, fortolkning, og vurdering. Tekster er både fiktion, faktion og nonfiktion. Der arbejdes med forskellige medier samt erhvervskommunikative tekster, som omfatter virksomheders eksterne og interne kommunikation samt tekstanalyse, der per­spektiverer en erhvervsmæssig, samfundsmæssig, kulturhistorisk, psykologisk, æstetisk eller anden relevant sammenhæng. 

Fællesuger

I løbet af GF1 vil du også komme til at deltage i en række fælles aktiviteter på tværs af fagretningerne omkring blandt andet faget samfund og sundhed, hvor vi vil komme omkring en række emner som misbrug, grænser, ernæring med mere. Vi vil få besøg af gæstelærer og oplægsholdere. Derudover vil dit Grundforløb 1 slutte med nogle innovationsuger, hvor du får mulighed for at nørde med lige netop det fag/den uddannelses du skal i gang med på Grundforløb 2. Desuden har vi et stort fokus på at hjælpe dig med at lærer at skrive ansøgning og et CV og hjælpe med hvordan man får en lærerplads og du får mulighed for at komme i praktik i to uger så du kan prøve den/de fag af som du drømmer om og opleve hvordan tingene foregår ude i virksomhederne.

Valgfag

På Grundforløb 1 skal du have valgfag en dag om ugen. Valgfagene repræsentere de forskellige fagretninger og fag og på den måde kan du selvom du har valgt Håndværk og Design som fagretning komme til at prøve kræfter med Auto. Valgfagene er følgende:

  • Friluftsliv og bevægelse
  • Kend din Bil
  • Metaldesign
  • Bare MAD
  • Shelter   
  • Trike
  • E-sport
  • Art and Design
  • Byg din egen virksomhed

Brug for en
EUD vejleder?

Vejleder

Irene Bruus

Studievejleder på EUD/EUX

    Uddannelse
    • EUD
    • EUX
    Retning
    • Business
    • Grundforløb 1

Vejleder

Susan Majbritt Bay Thomsen

Studievejleder på EUD/EUX

    Uddannelse
    • EUD
    • EUX
    Retning
    • Håndværk & Design
    • Auto

Vejleder

Søren Kops Hansen

Studievejleder på EUD/EUX, Lærepladskonsulent

    Uddannelse
    • EUD
    • EUX
    Retning
    • Hotel og Restaurant
    • Håndværk & Design

Besøg os

Vi afholder jævnligt informationsarrangementer, hvor du har mulighed for at besøge os og stille alle dine spørgsmål. Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for vejledning eller ønsker en rundvisning.