Klima og bæredygtighed

Få indsigt i grøn teknologi og teori

Studieretningen er henvendt til dig, der interesserer dig for at være med til at løse klimaudfordringer og implementere den bæredygtige tankegang hos andre mennesker. Du lærer at udarbejde tekniske løsningsforslag, der kan være med til at gøre en forskel.
Tilmelding
Elever på introtur bygger rafteværk
Girls Day in Science på HTX Silkeborg

Klima og bæredygtighed

Fremtiden er grøn

Vi ved, at fremtiden er grøn. Derfor ved vi også, at det kræver nye, stærke kræfter og innovative hjerner at udtænke og udføre de helt rigtige tiltag. På studieretningen Klima og bæredygtighed lærer du, hvordan du identificerer og løser problemstillinger med et bæredygtigt fokus. Det kan f.eks. være, at du kommer til at arbejde med en case, hvor du skal finde en billig og effektiv måde at opsamle regnvand på. Her kan du bruge samspillet mellem fagene teknologi A og samfundsfag B til at udtænke og fremstille en teknisk prototype.

Hvad lærer jeg i studieretningsfagene på Klima og bæredygtighed?

Teknologi A giver dig en grundlæggende viden om forretnings- og produktudvikling med et særligt fokus på, hvordan du gør det bæredygtigt. Faget gør dig derudover i stand til at udvikle og eksekvere konkrete, tekniske løsningsforslag.

Samfundsfag B bidrager til forståelse for og viden om udvikling inden for teknologi og samfund, hvilket kan anvendes til at identificere og forstå miljømæssige problemstillinger nationalt og internationalt. Du får i faget desuden en sociologisk vinkel på, hvorfor den grønne omstilling kan være en svær forandring for et samfund.

Tilsammen giver studieretningsfagene en relevant vinkel på klima, bæredygtighed og samfund, der kan anvendes til at iværksætte og implementere grønne løsninger og produkter ude i verden. Studieretningen er særligt relevant, hvis du senere ønsker at videreuddanne dig inden for emner som klima, globalisering og politik.

Hvordan arbejdes der med klima og bæredygtighed i undervisningen?

Alle opgaver og projekter skal løses bæredygtigt. På studieretningen Klima og bæredygtighed løser vi alle opgaver med de grønne briller på. Det kan derfor være, at du i teknologi skal udvikle et almindeligt produkt, såsom et stykke emballage, men ud fra bæredygtige principper. Bæredygtige principper betyder, at der er taget højde for, at alle dele af udvikling, produktion og salg har mindst mulig negativ påvirkning på samfund og miljø. Samfundsfag giver dig brugbar viden om sociologiske, økonomiske og politiske forhold, der kan have betydning for klimaudfordringerne i et samfund. Du får også indgående kendskab til internationale politiske forhold, herunder viden om EU og FN, hvilket giver dig gode kompetencer til at forstå og overholde sanktioner og lovgivninger, når du udvikler et produkt i teknologi.

Hvad kan jeg bruge Klima og bæredygtighed til i fremtiden?

Udover at du får en relevant indsigt i, hvordan du kan være med til at løse fremtidens udfordringer, så er uddannelsen også adgangsgivende til flere videregående uddannelser; det kunne bl.a. være: Antropologi, Global Business Informatics, International Bachelor in Social Sciences, Diplomingeniør - klima og forsyningsteknik. 

5 Gode grunde til at starte på Klima og bæredygtighed

Få indflydelse

Du lærer at lave konkrete løsninger, så du kan få indflydelse på den grønne omstilling

Gode iværksætterkompetencer

Du får mulighed for at arbejde med dine egne idéer og får derfor et godt udgangspunkt ift. grønt iværksætteri

Den nyeste viden inden for grøn teknologi

Du kommer til at lære om forskellige nye teknologiske løsninger inden for grøn omstilling

Et spændende studie i mennesker

Du får et godt globalt udsyn med et studie i mennesker, samfund og politik

Gode klassekammerater

Du starter i en klasse, hvor I har en fælles interesse i bæredygtighed og grøn omstilling

Vi har fokus på fællesskabet. I introdagene vil du komme til at lave mange sjove aktiviteter sammen med dine nye klassekammerater

Htx Livet Paa Skolen To Piger Koerer I Indkoebsvogn

På studietur til Rom og der bliver naturligvis spist masser af pizza og hygget

HTX Livet Paa Skolen Tur Rom Pizza

1. g eleverne komme til at samarbejde lige fra start på HTX og de er altid på Fort Østerlund på introtur

HTX Livet Paa Skolen Samarbejde

Fredagshygge med forskellige brætspil, snacks og naturligvis skak

HTX Livet Paa Skolen Fredagshygge Skak

Vil du med på masterclass? Som et afbræk i hverdagen kan du en gang imellem komme på masterclass i f.eks. yoga

Htx Masterclass Yoga

Sidste skoledag holder vi afslutning på Østre Søbad med grillmad, en tur i vandet og boldspil

HTX Livet Paa Skolen Sidste Skoledag Volly

Lige inden jul er vi i skøjtehallen, hvor vi hygger og siger god jul til hinanden

HTX Livet Paa Skolen Juleafslutning Skoejter (1)

Dine gymnasieår vil blive fyldt med minder, som du kan se tilbage på, når du har fået din hue

Htx Livet Paa Skolen Studenter Laeser I Blaa Bog

Hverdagen på Klima og bæredygtighed

Du vil opleve et stort fokus på ”den gode hverdag” og ind i det, har alle et fælles ansvar. Du vil blive en del af et fællesskab med mange spændende og sjove fællesaktiviteter, sammen med din klasse og på tværs af andre klasser og årgange.

Fag og muligheder med Klima og bæredygtighed

På uddannelsen får du studieretningsfagene Teknologi A og Samfundsfag B, hvor du kommer til at arbejde med spændende, innovative projekter, hvor du lærer at bruge den grønne tankegang igennem alle processer af en opgave. 

Fag på studieretningen Klima og bæredygtighed

Din fremtid med Klima og bæredygtighed

Fællesskab og studiemiljø

Talentudvikling

Studieture

På HTX kommer du på flere studieture og udflugter. Turene handler om at arbejde med det faglige på nye måder og skabe fællesskab gennem fælles oplevelser.

Læs mere om Studieture

Klima og bæredygtighed

År 1

År 2

År 3

Grundforløb

Studieretningsforløb

Studie start

August

Optagelse

Adgangskrav

Varighed

3 år

Økonomi

SU

Ansøgning

Ansøg her

Kom til vores infoevent

Vi afholder jævnligt informationsarrangementer, hvor du har mulighed for at besøge os og stille alle dine spørgsmål.