Vi tilbyder mere end 40 studieretninger på College360 - EUD, EUX, HHX eller HTX

Tilmeld dig nu
Gruppe af piger og drenge fra erhvervsuddannelserne på tagterassen på College360 Bredhøjvej 8

College360

En verden af stærkere uddannelser

Vi tilbyder et bredt udbud af ungdomsuddannelser inden for håndværk, science, økonomi, markedsføring og sprog. Mange forskellige uddannelser af høj kvalitet i et inspirerende studiemiljø, hvor den enkelte elevs trivsel og udvikling er i centrum. Vi giver vores elever et solidt fagligt og personligt fundament, uanset om fremtidsdrømmen er at læse videre eller at komme hurtigt ud i erhvervslivet.

Oplev livet på skolen

Vores Uddannelser

Frikvater

EUD

Vil du gerne have en aktiv hverdag? Kan du lide at arbejde med dine hænder og se dit arbejde blive til noget? Så er en erhvervsuddannelse noget for dig.

EUX Livet Paa Skolen Bredhoejvej 8

EUX

Få to uddannelser i én. Med EUX får du en gymnasial eksamen og en faglært uddannelse på samme tid. Du kan vælge EUX Business eller EUX på alle vores tekniske og Hotel og Restaurant-uddannelser.

htx studenter 2026.jpg

HTX

HTX - den tekniske studentereksamen - er en 3-årig gymnasial uddannelse for dig, der har afsluttet 9. eller 10. klasse. HTX forbereder dig til en verden i forandring, hvor der skal løses globale udfordringer i relation til miljø, sundhed, fødevareproduktion, it-sikkerhed og byggeri. Hvis du gerne vil gøre en forskel, så er HTX noget for dig.

College360 Bindslevs Plads 1

HHX

Handelsgymnasiet Silkeborg er en oplagt mulighed for dig, der har afsluttet 9. eller 10. klasse og som ønsker en 3-årig gymnasial uddannelse med en erhvervsorienteret og international profil.

Efteruddannelse Truck Truck Med Fryser

Efteruddannelse

College360 Efteruddannelse er sat i verden for at levere kurser og uddannelse til organisationer og til det enkelte menneske, der ønsker udvikling og et godt arbejdsliv. Uanset om du er en stor eller lille organisation, jobsøgende, leder eller medarbejder, er du velkommen hos os.

5 Gode grunde til at starte på College360

Nye venner, fællesskab og fedt studiemiljø

Du får nye venner og bliver en del af et stærkt fællesskab på tværs af uddannelser - hvad enten du vælger gymnasierne i midtbyen eller vores topmoderne erhvervsskole.

En aktiv hverdag med varieret undervisning

Alt efter uddannelse vil du opleve virksomhedsbesøg, studieture, praktik, case- og projektarbejde eller du får mulighed for at afprøve teori i værksteder og laboratorier.

Tryg overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse

Vores introforløb sikrer, at du kommer godt i gang og lærer andre elever at kende. Du får en solid introduktion til fag og arbejdsmetoder, nogen at arbejde sammen med og nye venner at dele fritiden med.

Du udvikler dig fagligt og personligt

Du får et solidt fagligt, socialt og personligt fundament, uanset om fremtidsdrømmen er at læse videre eller at komme hurtigt ud i erhvervslivet.

Du får alle muligheder i fremtiden

Du bliver eftertragtet på arbejdsmarkedet og får let ved at få job med god løn og karriere. Du kan også blive iværksætter eller læse videre på en lang række videregående uddannelser.

Seneste Nyheder

HTX

21 sep. 2026

Science Day 2026

HTX slår dørene op til Science Day den 29. og 30. september, hvor elever fra 7. - 8. klasse kan opleve naturvidenskab på nært hold gennem sjove og kreative workshops.

21 aug. 2026

Jonas vandt sølv på hjemmebane. Nu venter WorldSkills i Shanghai

Autolakererelev Jonas Backhausen tog sølv ved Glasurit Skills Challenge 2026 - den internationale træningskonkurrence, der sidst i juli blev afholdt på College360 som optakt til WorldSkills i Shanghai.

HHX

19 aug. 2026

HHX-elev Mathilde vandt VM-bronze

17-årige Mathilde Blom Jantzen fra 3.a på HHX Sport og Marketing spillede sig til en bronzemedalje sammen med det danske U18-landshold i håndbold ved VM i Rumænien

Mød elever og tidligere elever

Gastronom / Kok

Malou Nielsen og Sofie Kofod

Vi er klar til at repræsentere College360 ved DM i Skills. Gennem flere måneders træning har vi arbejdet målrettet med at udvikle de retter og færdigheder, der skal bringe os godt gennem konkurrencen. Det er en spændende udfordring og en mulighed for at udvikle os fagligt. Vi har lært rigtig mange nye ting. Det er en helt anden måde at blive udfordret på end i undervisningen eller på arbejdet. Vi ser begge frem til at stå i konkurrencekøkkenet og vise resultatet af vores hårde arbejde. Vi glæder os til at mærke stemningen og aflevere noget, vi er stolte af.

Tidligere HTX elev
HTX

Sarah Enggrob

Jeg blev student fra HTX i Silkeborg i 2020, hvor jeg havde matematik og fysik som studieretningsfag. Jeg læser nu medicin på Aarhus Universitet og arbejder ved siden af i en akutmodtagelse. Det har været superrelevant med en naturvidenskabelig baggrund og dejligt, at alle linjer på HTX er direkte adgangsgivende til mange forskellige uddannelser, hvilket betød at jeg havde tid til at aftjene værneret i Beredskabsstyrelsen i mit sabbatår

Elev på EUX Elektriker
Grundforløb 1 på EUX

Jonathan Lemming

Siden 3. klasse har jeg vidst, at jeg skal arbejde med elektronik. Jeg fik øjnene op for EUX-uddannelsen, som giver mig mulighed for at læse videre og måske en dag blive maskinmester med et elektrikersvendebrev. Jeg nyder hverdagen med vekslen mellem teori og praksis – der er aldrig to dage der er ens.

Frederik Thomasson læser til Tømrer og har lige fået studenterhuen på
EUX Tømrer

Frederik Thomasson

Fra EUX tager jeg en kombination af praktisk og teoretisk erfaring med mig, og muligheden for at læse videre, hvis jeg får lyst til det. Jeg har fået sindssyg godt kammeratskab og har været en del af en social klasse med masser af hjælpsomme folk – både lærere og klassekammerater. I fremtiden vil jeg gerne arbejde som selvstændig tømrer og overvejer at læse videre til bygningskonstruktør.

En tilfreds elev
EUX Detail/Butik

Wahid Mustafa

Jeg ville egentlig være autolakerer, men fandt ud af, at det mere er mig, at arbejde med salg. Så jeg er startet med et klart mål om, at jeg vil være selvstændig bilforhandler. Det er fedt at gå på EUX Business, fordi man lærer meget om iværksætteri og erhvervsøkonomi. Det er relevant, når man som jeg gerne vil være selvstændig.

Bygningsmaler med EUD i Silkeborg
Bygningsmaler

Lærke Lank Nielsen

Da jeg var i militæret, var jeg i tvivl om, hvad jeg ville. En veninde forslog mig maleruddannelsen, og jeg gik hjem og undersøgte faget. Jeg synes, det lød interessant og ringede derfor til en mester, som faktisk tilbød mig arbejde - firmaet er i dag min læreplads. Det viste sig, at være en god beslutning. Jeg holder meget af mit fag, fordi det kræver tekniske færdigheder, præcision og kreativitet.

Emil Bonde Glerup læser til Tømrer og har lige fået huen på
EUX Tømrer

Emil Bonde Glerup

EUX har givet mig både faglighed, gode kammerater og erfaring fra tømrerfaget. Mine fremtidsplaner er at læse videre til ingeniør. Men nu er huen på plads, og jeg ser frem til at arbejde inden for faget og rejse lidt.

HHX elev Emma Fonager Schougaard - Almen Økonomi
Almen økonomi

Emma Fonager Schougaard

Efter HHX drømmer jeg om at arbejde inden for markedsføring og evt. lave noget med events

Maja er en elev på College360
EUX Detail/Butik

Maja Løvstad

Jeg valgte EUX Business, så jeg kunne komme hurtigt ud i erhvervslivet og på samme tid få en studentereksamen. Jeg har arbejdet hos Hjemmebryggeren i 2 år, før jeg startede på EUX. Vi sælger udstyr til ølbrygning. Jeg synes, at det er fedt at stå i butik og kan Især godt lide kundekontakt Jeg fik mit job til at oprette en elevplads til mig, selvom de normalt ikke har elever. Det er en god mulighed for mig at kunne være på mit arbejde og udvikle mig.

Autolakererelev på College360
Autolakerer

Lasse Hansen

Jeg blev tilbudt en læreplads som autolakerer, fordi jeg havde arbejdet som fejedreng og arbejdsmand hos en autolakerer.

Elev gastronom kok EUD
Grundforløb 1

Milan Hansen

Jeg startede på GF1, fordi jeg altid har interesseret mig for mad. Jeg har altid hjulpet min mor i køkkenet, men jeg drømte om noget mere end at lave frikadeller. Det bedste her på uddannelsen er, at få lov at være kreativ og eksperimentere med ideer.

Tjener - Elev på College360
Tjener

Oskar Mathiassen

Jeg valgte at blive tjener, fordi jeg elsker at konversere med nye mennesker, og fordi jeg har stor interesse for mad og vin og deres sammensætning. Det bedste ved mit fag er den alsidighed faget rummer, hvor teoretisk forståelse hænger sammen med den praktiske udførelse – man kan altid lære noget nyt og fordybe sig i nye emner.

HHX elev Esther Hedegaard Frederiksen studieretning Global Business
Global business

Esther Hedegaard Frederiksen

Jeg valgte studieretningen Global Business på HHX, da den adskiller sig fra de andre studieretninger med en studietur til USA, men også fordi jeg godt kan lide fagene International Økonomi og Virksomhedsøkonomi.

Elev på EUD, Karrosseritekniker
EUX Karrosseritekniker

Michael Bolvig Hansen

Det bedste ved mit fag er nok opretninger på biler. Det er spændende at arbejde metallet ud, og fjerne bulen der var. Jeg kan også godt lide at arbejde på biler med større skader. Det er interessant, fordi det kræver, at man holder overblikket.

HTX elev - Science
Science

Asbjørn Tikjøb

Jeg valgte Science på HTX, fordi jeg interesser mig for fysik, og fordi jeg synes, at matematik og fysik hænger godt sammen. Jeg kan godt lige gruppearbejde og synes, at kombination af teori og praksis er rigtig fedt. Jeg forstår tingene betydeligt bedre, når jeg faktisk har det i hænderne.

Handelselev på College360 i Silkeborg
Handel

Luna Schmidt Madsen

Det bedste ved uddannelsen er, at undervisningen veksler mellem gruppearbejde og selvstændige opgaver. Jeg drømmer om at blive elev hos en ejendomsmægler.

Besøg os

Vi afholder jævnligt informationsarrangementer, hvor du har mulighed for at besøge os og stille alle dine spørgsmål. Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for vejledning eller ønsker en rundvisning.